Et nyt investeringsprojekt skal frem mod 2030 sætte gang i en udvikling i Vollsmose. Bydelen skal omdannes til en attraktiv bydel, som kan danne rammen om det gode liv.

Et nyt investeringsprojekt skal frem mod 2030 sætte gang i en udvikling i Vollsmose. Bydelen skal omdannes til en attraktiv bydel, som kan danne rammen om det gode liv. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Flere investorer har mod på at forvandle ghettoen Vollsmose

Odense Kommune og to boligselskaber er lige nu på udkig efter en privat investor, der i løbet af det næste årti skal tage part i at omdanne ghettoen Vollsmose til en bæredygtig bydel. Der er stor glæde over, at seks investorer har meldt sig på banen.

Udgivet: 21/01/2021

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

Seks interesserede investorer har budt ind på opgaven om at udvikle den berømte Odense-ghetto Vollsmose til en attraktiv bydel med stærk sammenhængskraft og varieret arkitektur.

I de kommende år er ambitionen at opføre 1.600 private boliger, mens 1.000 almene familieboliger rives ned og 1.800 almene boliger bliver renoveret. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelse.

At så mange investorer har set mulighederne i udviklingen af Vollsmose, glæder byens borgmester:

"Vi har besluttet at forandre Vollsmose fundamentalt, og det er en stor opgave, hvor kun få investorer har musklerne til at være med. Vi vil skabe en ny bydel med nye, attraktive boliger, som kan danne rammen om det gode liv, som alle odenseanere skal have mulighed for at leve - også i Vollsmose. Derfor er jeg utroligt tilfreds med, at vi har fået hele seks seriøse ansøgninger om at være med til at gennemføre et af Danmarks mest ambitiøse bydelsprojekter," siger borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S).

Det er Odense Kommune og boligselskaberne FAB og Civica, der står for finde en privat investor, der som fjerde part i et arealudviklingsselskab skal være med til at realisere 370.000 kvadratmeter byggegrunde og stå for et estimeret salg af 160.000 etage-kvadratmeter byggeretter i Vollsmose frem mod 2030.

Alle de seks interesserede investorer, der har budt ind på opgaven, lever op til udbudskriterierne, og fem er nu udvalgt til prækvalifikation. Blandt de prækvalificerede er både pensionsselskaber, investeringsfonde og private investorer. Den videre dialog med de fem prækvalificerede investorer går nu i gang og fortsætter frem til april i år.

Hos parterne bag omdannelsen af Vollsmose er der stor tilfredshed med forløbet af udbudsprocessen:

" Vi er allerede godt begyndt med omdannelsen af Vollsmose. Vi glæder os over nu at kunne komme i dialog med de private investorer. Det er vigtigt for os at få alle perspektiver på fremtidens Vollsmose og lykkes det os at finde en god samarbejdspartner gennem dialogen, er vi kommet et stort og vigtigt skridt nærmere realiseringen af vores fælles vision om 'Fremtidens Vollsmose'," siger formand for Civica, Flemming Jensen.

Til sommer skal de prækvalificerede ansøgere afgive deres endelige bud på opgaven. Udbuddet afgøres i september 2021.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Almene boliger, Odense Kommune, Ghettolisten

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]