Det er fortsat svært mange steder at låne til boligkøb på landet. Måske sker der noget politisk på feltet i år.

Det er fortsat svært mange steder at låne til boligkøb på landet. Måske sker der noget politisk på feltet i år. - Foto: Shutterstock/RealMæglerne

Stadig svært at låne til boligkøb i landdistrikter

Politiske indgreb skulle gøre det nemmere at købe bolig i landdistrikterne. Men nu viser ny undersøgelse, at det stadigt er svært at låne til boliger i udkantsdanmark, og nogle steder er det endda blevet sværere.

Udgivet: 18/01/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

En undersøgelse fra RealMæglerne viser, at salget af boliger i landdistrikterne fortsat ikke svarer overens med interessen fra køberne.

Mange med drømme om frisk luft og åbne vidder får ganske enkelt nej, når de ønsker at finansiere boligkøbet. Andre mødes af urimelige lånevilkår i forhold til tilsvarende vilkår i byen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra RealMæglerne.

Sværere at låne

55 procent af mæglerne, fra kædens mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark, svarer, at situationen inden for det seneste år er uændret, mens 25 procent svarer, at det endda er blevet sværere for boligkøberne at låne.

En udvikling, Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne, har følgernde kommentar til:

"Vi kan se, at regeringen, med stærke intentioner fra SF, er på vej med tiltag, som skal vende den onde cirkel, så boligkøbere i landdistrikterne ikke mødes af urimelige lånevilkår. Når man gerne må købe en bolig i byen til 3 mio. kroner, men ikke må købe en bolig på landet til 900.000 kroner, er der noget galt, og det medvirker desværre til at affolke de her ellers fantastiske landområder," siger Preben Merrild Angelo.

Kun 20 procent af mæglerne svarer, at det i deres lokale boligmarked er blevet nemmere at låne til boligkøb i landdistrikter.

I et lovforslag af 29. april 2020 hedder det, at "Folketinget pålægger regeringen senest den 8. oktober 2020 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at boliger og erhverv i yderområderne får billigere lånemuligheder".

Formålet med forslaget er at imødekomme de udfordringer, der gør det dyrere at bosætte sig samt at starte og udvide virksomheder i disse områder.

Senest har erhvervsministeren, før han gik på orlov, givet udtryk for ønske om mere handling på området:

"Lige nu er der rigtig mange danskere, som ikke kan få et lån til deres drømmehus eller til at starte en virksomhed, bare fordi de bor på landet. På grund af deres postnummer," lød det fra Simon Kollerup (S) i efteråret.

Dog ser det ved indgangen til 2021 ikke ud til, at der endnu er sat vilje bag ambitionerne. Blandt andre har Nykredit afvist, at der skulle være brug for hjælp til at låne mere ud, fremgår det af pressemeddelelsen fra RealMæglerne.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Landdistrikter, Bosætning, Landdistrikternes Fællesråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]