
Sprøjtemidler, der blandt andet bruges af landbruget, er fundet i større mængder i grundvandet og dermed drikkevandet, skriver Danmarks Naturfredningsforening i en meddelelse. (Arkiv) - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Måling: Svampegifte fra marker ender i grundvandet
Ifølge ny måling findes der rester af populære svampegifte i 60 procent af alle grundvandsprøver. Giftene er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Udgivet: 18/01/2021
Svampegifte, der bruges på raps- og kornmarker, er fundet i 434 ud af 719 grundvandsprøver, hvilket svarer til 60 procent.
Det viser en ny rapport fra det geologiske datacenter GEUS, der hvert år udgiver tal fra overvågning af sprøjtegiftrester i grundvandet.
Giften stammer fra sprøjtemidler, der blandt andet bruges i landbruget, og kaldes 1,2,4-triazol. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder fundene ‘uholdbare’:
“Giftrester bliver fundet alt for hyppigt i det danske grundvand. Gifte, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker. Det er en fuldstændig uholdbar situation, og derfor bør miljøministeren indføre et straksforbud mod de her svampemidler,” siger Maria Reumert Gjerdingi meddelelsen.
Ifølge foreningen viser Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2020, at salget af de 1,2,4-triazol-dannende svampemidler, tebuconazol, er steget fra 45 tons i 2015 til 81 tons i 2017, men faldt i 2018 på grund af tørken samme år.
Tidligere har forsøg fra SDU med azolmidler vist, hvordan drægtige hunrotter eksponeret for svampemidlerne bl.a. viste tegn på forsterskader og unger med misdannede kønsorganer.
Stofferne udvaskes også til vandløb, hvor de kan have skadelige effekter for naturen og dyrelivet, skriver Danmarks Naturfredningsforening.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35
Emner: Erhvervsliv, Klima, Miljø, Natur










































