Skoleleverne låner flere og flere bøger på ereolen sammen med alle os andre, og digitale udlån tærer på biblioteks-budgetterne, så kommunerne må prioritere, om det skal være penge til både udlån og  mursten eller måske skæres ned i antallet af filialer. Ny opgørelse via nemlig, at antallet er biblioteksfilialer er for nedadgående.

Skoleleverne låner flere og flere bøger på ereolen sammen med alle os andre, og digitale udlån tærer på biblioteks-budgetterne, så kommunerne må prioritere, om det skal være penge til både udlån og mursten eller måske skæres ned i antallet af filialer. Ny opgørelse via nemlig, at antallet er biblioteksfilialer er for nedadgående. - Foto: ereolen.dk

Færre biblioteksfilialer er tegn på presset økonomi

Kommunens økonomi bestemmer antallet af biblioteksfilialer og en ny opgørelse viser, at antallet af filialer er på vej ned og så forsvinder mange lokale mødesteder.

Udgivet: 17/12/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Antallet af udlån af fysiske og digitale bøger på bibliotekerne stiger, og blandt læserne er mange skolebørn, som især er flittige lånere på e-reolen. Den tendens kan de færreste begræde, for børns læsning har været i fokus i en årrække.

Ulempen ved de mange digitale udlån er dog, at de koster bibliotekerne mere end udlån af fysiske bøger, derfor er presset på udgifterne til bibliotekerne større i dag og det bliver ikke mindre i fremtiden.

En opgørelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik og Danmarks Statistik viser (se nedenfor), at antallet af biblioteksfilialer rundt i Danmark er for nedadgående og det kan være et udtryk for, at der ikke er budget i kommunerne til både mursten og udlån.

null

"Jeg har ikke set tendensen så tydeligt, men det er virkelig vigtigt for lokalpolitikerne at de ved hvad de gør, hvis de nedlægger filialerne," siger Steen Bording Andersen, formand for Biblioteksforeningen og byrådsmedlem i Aarhus Kommune (S).

Han mener i øvrigt, at alt for få er opmærksomme på det dobbelte tryk, der presser økonomien på biblioteksområdet, fordi digitale udlån er dyrere og antallet svært at styre, derfor skal budgetterne til bibliotekerne justeres, hvis kommunerne gerne vil have et opdateret biblioteksvæsen.

Mere end bare en filial

Den nyeste Kulturvaneundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at størrelsen på kommunernes udgifter til bibliotekerne er proportional med borgernes brug af bibliotekerne. De kommuner, som bruger flest kroner på bibliotekerne pr. borger - f.eks. Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør - er også de kommuner med flest besøgende på bibliotekerne.

Tidligere undersøgelser har også vist, at biblioteksbesøgene afhænger af afstanden, så er der mere end 10 kilometer til en filial, er der en kraftig nedgang i brugen af en filial.

"Der er en tydelig sammenhæng, derfor er det meget vigtigt f.eks. i mindre kommuner, at man er opmærksom på, hvad man gør, når man skærer en filial væk, for så fjerner man også et mødested for legegrupper, rum til teater og til musik eller til en række andre lokale aktiviteter," siger Steen Bording Andersen.

Ikke overraskende opfordrer han kommunerne til at medtænke og investere i bibliotekerne i forbindelse med det kommende kommunevalg.

Kilder:

Tallene stammer fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2008 Kilde 2009-2019: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BIB2B og fremgår at et svar fra kulturminister Joy Mogensen til Mette Hjermind (DF). Listen over udviklingen af antal filialer i alle kommuner kan ses her.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Biblioteker

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]