
Fregatten Jylland er på finansloven 2021 og får støtte de kommende fire år. - Foto: fregatten-jylland.dk
Flere lokale museer får tidlig julegave
En række kulturhistoriske museer og aktiviteter rundt i landet, som har til formål at vedligeholde og formidle kulturarven, har fået støtte i finanslov 2021.
Udgivet: 09/12/2020
De kan gode glæde sig i Syddjurs Kommune, for flere af Ebeltofts kendte seværdigheder bliver tilgodeset i finanslov 2021. Fregatten Jylland, som både har været krigsskib og kongeskib og sejlet på lange togter over verdenshavene, får en årlig bevilling på ca. 0,3 mio. kr. de kommende fire år. Og Glasmuseet Ebeltoft modtager 0,5 mio. kr.
Også den gamle Vedersø Præstegård, hvor digterpræsten Kaj Munk boede til sin død i 1944, er med på finansloven med knap 1 mio. kr. i perioden 2021-2024. Det sker som et led i finansloven fra 2010, hvor det blev aftalt, at der ved en statslig overtagelse af præstegården, ydes et fast årligt driftsbeløb.
Også Jeppe Aakjærs gamle hjem ’Jenle’ i Salling bliver tilgodeset i finansloven med 5 mio. kroner til renovering, såfremt huset som planlagt overdrages til Skive Kommune.
Historiecenter Dybbøl Banke får 0,4 mio. kr. årligt i 2021-2024 og kan således fortsætte formidlingen af de nationalhistoriske begivenheder, som fandt sted i 1864.
Samtidig er der en række museer, som ikke længere får støtte. Se de samlede bevillinger på det specifikke område herunder.

Find alle bevillinger på kulturområdet i finansloven 2021 her.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34
Temaer: Finanslov
Emner: Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune, Syddjurs Kommune







































