Undersøgelsen af de gæsternes besøg på Vejle Kunstmuseum skete på en stille hverdag. De forholdsvis få gæster, der var på besøg, bemærkede hinanden og nogle faldt i snak. Den intime stemning betød, at det faldt naturligt at indgå i en samtale med gæsterne og invitere dem med på walk-alongs. Flere besøgte museet alene og udviste glæde ved og interesse for at dele deres oplevelser.
På dette billede ses Sofie Penge, Dan Arnløv Jørgensen fra Vejle Kommune og museumschef Flemming Hedegaard Larsen.

Undersøgelsen af de gæsternes besøg på Vejle Kunstmuseum skete på en stille hverdag. De forholdsvis få gæster, der var på besøg, bemærkede hinanden og nogle faldt i snak. Den intime stemning betød, at det faldt naturligt at indgå i en samtale med gæsterne og invitere dem med på walk-alongs. Flere besøgte museet alene og udviste glæde ved og interesse for at dele deres oplevelser. På dette billede ses Sofie Penge, Dan Arnløv Jørgensen fra Vejle Kommune og museumschef Flemming Hedegaard Larsen. - Foto: Bikubenfonden video.

Nyt værktøj til at undersøge effekten af kunst i kommunerne

Hvad betyder kunst og kultur for borgerne? Det har Bikubenfonden undersøgt sammen med Aalborg Kommune, Vejle Kommune og Odense Kommune. Resultatet er et metodeværktøj, som kan kvalificere den politiske debat.

Udgivet: 08/12/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Billedkunsten findes overalt i hele Danmark. Den findes på kunstmuseer, i kunsthaller, på gallerier, i det offentlige rum, på arbejdspladserne og i vores hjem. Alligevel ved vi meget lidt om folks forhold til kunsten. Hvilken betydning har billedkunsten egentlig for den enkelte? Det spørgsmål kan kommuner og kulturinstitutioner nu selv komme med et kvalificeret svar på.

Seismonaut har på vegne af Bikubenfonden undersøgt kunstens betydning blandt 60 voksne danskere. Undersøgelsens observationer, interviews og samtaler er gennemført på kunstmuseerne Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, Vejle Kunstmuseum og Kunstmuseum Brandts i Odense. Og resultatet af undersøgelsen er et værktøj, som frit kan benyttes.

”Ambitionen med metoderedskabet er at gøre det lettere for andre interesserede aktører at belyse billedkunstens betydning for mennesker,” skriver Seismonaut i undersøgelsens forord.

Og via redskabet kan aktørerne, som for eksempel kunne være kommunalpolitikere, sætte kunstinstitutionernes indhold og kunstens betydning på dagsordenen og få en kvalificeret debat om værdien for det enkelte menneske.

Viden falder på et tørt sted

Resultatets af Bikubenfondens indsats ”Billedkunstens betydning” blev præsenteret på et webinar, som KL afholdt tidligere i december.

De tre kommuner, som har medvirket i undersøgelsen, fortæller hver især på video om deres forhold til den nye viden, som undersøgelsen fremlægger. En viden som de tager med sig i det daglige arbejde på kulturområdet.

”Vi er gode til at tælle, både besøgende og publikummer. Så det har vi gode data på. Men vi mangler data på kunstens effekt for det enkelte menneske,” siger Sofie Plenge, Kultur- og Sundhedsdirektør, Vejle Kommune i en præsentationsvideo.

Det er hendes oplevelse, at undersøgelsen falder ned på et tørt sted, fordi der er brug for at få en kvalificeret samtale om, hvad kunsten kan, og hvad effekten er for det enkelte menneske.

”Som politiker har man tit fokus på de kvantitative dele – for eksempel hvor mange besøger en udstilling? – men vi spørger ikke os selv, hvor mange der have en god oplevelse? Det vil vi tage med os i den videre diskussion,” siger Mads Duedahl (V), rådmand, sundheds- og kulturforvaltningen, Aalborg Kommune.

I Odense Kommune bruger politikerne kulturen som en ”storby-generator”.

”Jeg er glad for at få data om, at det faktisk betyder noget at have kunst og kultur tæt på sig. Og det mangler måske lidt i debatten om, hvad velfærd er, og der spiller denne rapport rigtig godt ind i at tage diskussionen om, hvad kunst og kultur bidrager til,” siger Christoffer Lilleholt (V), by- og kulturrådmand, Odense Kommune.

Webniaret, slides og videoer med kommunernes udsagn findes her.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Aalborg Kommune, Odense Kommune, Vejle Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]