Fakta: Så hårdt har coronakrisen ramt de enkelte kommuner

Ti kommuner har indhentet coronaledigheden i midten af november, viser tal fra Jobindsats.dk. Se her, hvordan det går med ledigheden i din kommune.

Udgivet: 27/11/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Langt de fleste kommuner er på vej mod en ledighed, der er mindre end før coronakrisen, og ti kommuner er allerede på et lavere ledighedsniveau end før nedlukningen.

Det viser tal fra Jobnet, som opgør antallet af nytilmeldte og frameldte ledige. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Der skal dog tages mindst ét vigtigt forbehold. Tallene er ikke sæsonkorrigerede, og især sommerhuskommuner har haft usædvanlig travlt i en sæson, hvor danskerne er strømmet til sommerhusene, og hvor sæsonen har været længere end normalt.

Mens ti kommuner har mere end indhentet coronaledigheden, så har en fjerdedel af kommunerne mere end ti procent at indhente endnu. I bunden af listen ligger Tårnby og Dragør, der er hårdt ramt af de mange fyringer i Københavns Lufthavn. Her er antallet af nye ledige henholdsvis 22 og 28 procent højere end antallet af frameldte ledige.

På landsplan steg ledigheden voldsomt i foråret, og holdte et stabilt højt niveau over sommeren. Siden er ledigheden faldet løbende over efteråret. I maj var der over 70.000 flere fuldtidsledige end i februar. Det tal var i september faldet til 29.000. Nu viser seneste tal altså, at faldet i ledigheden ser ud til at fortsætte.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Temaer: Beskæftigelse

Emner: Ledighed, Coronafakta

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]