'Ansatte må aldrig stå i en situation, hvor de bliver tvunget til at bryde corona-restriktioner for at undgå en fyreseddel,' siger SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

'Ansatte må aldrig stå i en situation, hvor de bliver tvunget til at bryde corona-restriktioner for at undgå en fyreseddel,' siger SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Brud på retningslinjer i Nordjylland får SF til at råbe op

Det kan ikke passe, at arbejdsgivere i Nordjylland uden videre kan beordre ansatte til at trodse corona-retningslinjer og køre over kommunegrænser. Nogle arbejdsgivere opfører sig som 'konger', lyder det fra SF.

Udgivet: 13/11/2020

Sponseret af

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Skal jeg tage på arbejde, og bryde myndighedernes anbefalinger, eller blive hjemme og risikere en fyreseddel?

Det spørgsmål har en del nordjyske lønmodtagere måtte stille sig selv, efter at det i de seneste dage er kommet frem, at flere virksomheder har trodset myndighedernes anbefalinger ved at sende ansatte på arbejde på tværs af nordjyske kommunegrænser.

Det får nu SF til at kræve, at regeringen kommer på banen i forhold til at sikre ansattes rettigheder, hvis deres arbejdsgiver kræver, at de bryder myndighedernes anbefalinger for at tage på arbejde.

Det skriver A4 Arbejdsliv.

- Der er en række arbejdsgivere, der opfører sig som konger og paver i eget rige, og som mener, at de har ret til at bryde myndighedernes anbefalinger, som det passer dem. Det går selvfølgelig ikke, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

- Ansatte må aldrig stå i en situation, hvor de bliver tvunget til at bryde corona-restriktioner for at undgå en fyreseddel. Det skal vi bare have stoppet med det samme, tilføjer ordføreren.

Læs også:
Delvis og frivillig nedlukning i Nordjylland giver uro og bekymring

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde i går, at regeringen ikke vil komme med et egentligt forbud mod at rejse på tværs af de nordjyske kommunegrænser.

Ifølge Karsten Hønge må regeringen dog være klarere i spyttet i forhold til, hvad man som ansat skal gøre, hvis ens arbejdsgiver kræver, at man bryder myndighedernes retningslinjer.

- Lige nu er det styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og den ansatte, der afgør, om han eller hun tør sige fra overfor sin chef. Derfor er det afgørende at sikre de ansattes retstilling på det her område, siger Karsten Hønge til A4 Arbejdsliv.

SF har blandt andet spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), om ministeren vil redegøre for hvilke rettigheder de ansatte har, såfremt de følger regeringens anbefaling og bliver hjemme, trods arbejdsgivers krav om at møde på arbejde.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Socialistisk Folkeparti

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]