Robotten, der skal desinficere skoler, ses her på en hospitalsstue, hvor den fjerner vira og bakterier. (Arkiv)

Robotten, der skal desinficere skoler, ses her på en hospitalsstue, hvor den fjerner vira og bakterier. (Arkiv) - Foto: Odense Kommune

Robot spreder dræberlys på folkeskole

En avanceret robot bliver den første i landet, der bliver sat ind på skole og genoptræningslokale, for at desinficere for vira og bakterier med ultraviolet lys.

Udgivet: 12/11/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Danmarks førende robotby nummer 1.

Sådan vil Odense Kommune gerne kendes, og den målsætning har nu fået endnu et nøk opad.

Kommunen har lejet en desinficerende robot hos firmaet UVD Robotics, der hver nat skal køre på skolegange og klasselokaler for med sit ultraviolette lys at desinficere lokalerne for bakterier og vira. Det skriver kommunen i en pressemeddelse.

I går havde robotten første arbejdsdag på en skole i Odense, og her vækker den allerede begejstring hos skoleder på Abildgårdskolen Allan Feldskou. Målet er at få nedbragt sygdom hos både lærere og elever - samt naturligvis eliminere eventuelle coronavira:

“Hvis vi kan se, at der er færre vira og dermed sygdom i de områder, hvor den kører, vil det jo være en væsentlig gevinst,” siger Allan Feldskou til Fyens Stiftstidende.

Robotmodellen er udviklet i Odense og har hidtil kørt på sygehuse. Odense Kommune har i første omgang lejet for at teste dueligheden i fire måneder, og går det som ønsket, er det planen, at den skal køre fra først i det nye år.

Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) er yderst tilfreds med både at bedre hygiejnen på skolen, men også at støtte op om en lokal virksomhed:

“Det er svært at få hænderne ned nu. Som kommune er det en vigtig opgave at skabe gode rammer for det lokale erhvervsliv. Jeg håber, at dette vil være startskuddet til at skabe verdens bedste robotskole i Vollsmose. Vi inviterer gerne robotter ind både for at supplere rengøringsindsatsen, men også for at bringe læring om og med robotter helt tæt på børnene i Verdens bedste robotby," siger Susanne Crawley Larsen i pressemeddelelsen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Odense Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]