De danske skatteydere skal i 2022 og 2023 betale samlet en kvart milliard kroner til ekstra omkostninger til administration og it-konsulenter for at sikre millimeterretfærdighed for 1.000 af Danmarks rigeste pensionister.

Udgiften er en konsekvens af, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu endelig har afvist at rette en uklar formulering i en lov fra 2015.

"Vi forstår ikke, at man prioriterer at bruge en kvart milliard på en administrativ ændring, som ingen har efterspurgt," siger KL's næstformand Martin Damm (V).

"I den situation samfundet står i lige nu, har vi vel rigeligt andet og bedre ting at bruge pengene på," tilføjer han.

Den omstridte ændring drejer sig om, hvilken teknisk udregningsmetode, der skal bruges, når Udbetaling Danmark genberegner en borgers pension, hvis de eksempelvis er blevet enlige eller har oplevet andre store ændringer.

Ingen har efterspurgt ændring

Ifølge et notat fra Udbetaling Danmark er det kun 1.000 af de rigeste pensionister, som vil blive påvirket mærkbart af beslutningen - og det vel at mærke kun i et enkelt kalenderår.

"Der er ingen, som har ønsket den her ændring - hverken Ældre Sagen eller nogen andre," siger Martin Damm.

Hele sagen handler om en uklar lovtekst, da man i 2014 vedtog en lov om ændrede beregningsregler for folke- og fortidspension. Alle troede at loven blot præciserede den måde, som man hele tiden havde genberegnet en borgers pension ved såkaldte større livsændringer.

Udbetaling Danmark, som er en del af ATP, har efter at loven blev vedtaget - fået et nyt it-system, som har taget udgangspunkt i den hidtidige måde at regne ændringen af pensionen ud på, som også var i overstemmelse med Ankestyrelsens daværende fortolkning.

Men 2. juli 2018 fandt juristerne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ud af, at et detaljeret studie af selve lovteksten betød, at den hidtidige udregningsmetode var ulovlig. Og den fortolkning blev bekræftet af Ankestyrelsen, som dermed ændrede sin vejledning.

Uheldigvis er selve beregningsprincippet ifølge Udbetaling Danmark kernen i hele it-systemet, og derfor skal it-konsulenter nu i gang med en meget stor ombygning af IT-systemet. Det vil sammen med en manuel genberegning af alle pensionssager fra 2015 til i dag koste op imod 262 millioner kroner, viser et estimat fra Udbetaling Danmark.

Nu slås regeringen og kommunerne om, hvem der skal betale

Ifølge Martin Damm vil kommunerne kræve, at staten skal betale regningen, og det vil i givet fald medføre, at der er cirka 125 millioner kroner mindre til ekstra velfærd på finansloven for 2022 og 2023.

Hvis regeringen afviser at betale, så vil det være kommunerne, som skal skære i velfærden for at finansiere de ekstra udgifter til primært it-konsulenter, som kommunerne rent praktisk skal betale via et øget administrationsgebyr til Udbetaling Danmark.

"Nogen har skrevet en lidt forkert tekst i en lov, og det koster så en kvart milliard, som kunne være brugt til mange bedre ting," siger Martin Damm.

Handler om millimeterretfærdighed for de rigeste pensionister

Grundlæggende handler sagen om et klassisk dilemma i form af, hvor mange penge det offentlige skal bruge på at sikre en lille gruppe af borgere millimeterretfærdighed.

Et notat fra Udbetaling Danmark har vist, at striden om de to metoder kun har væsentlig betydning for cirka 1.000 af Danmarks rigeste pensionister - det vil typisk sige pensionister, som har indtægter på over en kvart million kroner fra bestyrelsesposter eller konsulentarbejde.

Notatet giver et eksempel på effekten af den uretfærdighed, som regeringen vil bruge den kvarte milliard på af fjerne.

Det drejer sig om en borger med en usædvanlig høj arbejdsindkomst på 400.000 kroner om året oven i folkepensionen, som bliver enlig 1. juli. Hvis borgeren har tjent de 250.000 kroner i første halvår og kun 150.000 kroner i andet halvår, så taber vedkommende i alt 10.500 kr. i de resterende måneder af året på den hidtidige beregningsmetode. Modsat vil en pensionist med den største del af indkomsten i andet halvår vinde 15.000 kroner på det hidtidige system.

Skævheden har kun effekt i et kalenderår, derefter vil alle få den helt korrekte pension uanset om systemet ændres eller ej.

Minister: Udbetaling Danmark skal følge loven

Beskæftigelsesminister Peter Hummegaard står i et mailsvar til NB-Økonomi fast på, at Udbetaling Danmark skal følge loven, så alle får den helt korrekte pension.

”Ankestyrelsen traf i 2018 flere konkrete afgørelser om beregning af pension. Afgørelserne fastslog bl.a., at det ikke må påvirke folkepensionens grundbeløb, hvis en pensionist fx bliver skilt eller flytter sammen med en anden. Dette er i tråd med et grundlæggende princip i pensionsreglerne. Ankestyrelsen er den overordnede praksisskabende myndighed på området, og Udbetaling Danmark derfor skal administrere loven i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Det er Beskæftigelsesministeriets forventning, at Udbetaling Danmark efterlever dette.”

Pressechef Mette Beck i ATP oplyser, at Udbetaling Danmark første oktober er gået igang med at forberede ombygningen af pensionssystemet.

Rettelse fredag kl. 13.00: Det fremgik af en tidligere udgave af artiklen, at det var i loven om Udbetaling Danmark, at den upræcise tekst optrådte, men det er som det nu fremgår af artiklen i lov om ændrede beregningsregler for folke- og fortidspension fra 2014. Samtidig har vi tydeliggjort, at Udbetaling Danmark hele iden har fulgt Ankestyrelsens skiftende fortolkninger af loven.