- Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Svendborg Kommune vil have flere 'demensvenner'

I Svendborg Kommune tilbyder ældreområde, at uddannede demensven-instruktører, kan komme ud på arbejdspladser, i klubber eller foreninger og gratis uddanne borgere og personale som 'demensvenner'. Og Svendborg er ikke den eneste kommune, der har arbejdet for at forbedre demensområdet.

Udgivet: 02/11/2020

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

Måske har du prøvet at stå i køen i supermarkedet, der bliver længere og længere fordi der er én, som ikke kan finde ud af at betale.

En forklaring på dette kan være demens. 89.000. Det er antallet af personer, der lever med en demenssygdom i Danmark. I følge Alzheimerforeningen bliver antallet af demensramte kun flere med årerne.

Det er dog ikke kun antallet af demensramte, der stiger, det gør opmærksomheden på demens også. Flere og flere af landets kommuner har en demenspolitik og kommuner, som for eksempel Svendborg, har et øget fokus på demens og uddanner borgere som såkaldte 'demensvenner'.

Svendborg vil være et demensvenligt samfund

Et af flere tiltag, som Svendborg Kommune arbejder på for at skabe et demensvenligt samfund, er tilbuddet om, at man som arbejdsplads, klub eller forening kan invitere en demensven-instruktør til at komme og forklare, hvad demens er for en sygdom, og hvad man som pårørende eller som øjenvidne til en demensramt kan gøre.

Annette Søby er demensfaglig konsulent i Svendborg Kommune, og ifølge hende, er det et kærkomment tilbud, der kan afhjælpe uvished og misforståelser om sygdommen.

“Demens er en udbredt lidelse, og derfor er det meget vigtigt, at vi alle får et større kendskab til, hvad demens går ud på, så vi bedre kan hjælpe dem, der måtte rammes," siger Annette Søby til NB-Kommune.

Annette Søby mener, at Svendborg er godt med på demensområdet, men arbejder fortsat for, at der bliver talt endnu mere om demens ude i kommunen.

“Vi vil rigtig gerne nå bredt ud med oplysning om demens, og vil især gerne uddanne ansatte i detailhandlen, de lokale frisører, tandlæger, buschauffører, politiet. De ansigter, som hver dag står ansigt til ansigt med kommunens borgere”, siger Annette Søby til NB-Kommune.

National demenshandleplan

I 2016 indgik regeringen og satspuljepartierne en aftale om at afsætte 470 mio. kr. til understøtte udviklingen på demensområdet.

Demenshandleplanen satte gang i øget fokus på demens i kommuner og regioner og Svendborg Kommune er derfor langt fra den eneste, der har styrket indsatsen på demensområdet. I juni i år fremlagde Sundhedsstyrelsen en rapport, der konkluderede på erfaringer fra i alt 56 projekter om demens.

'Demensvenner' på landsplan

På Alzheimerforeningens hjemmeside fremgår det, at der i skrivende stund er 111.788 danskere, der indtil videre har sagt ja til mere viden om demens.

Læs også:
Odense gør busrejsen nemmere for demente

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Svendborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]