Fra i dag kan du klimakompensere for din fly- og bilrejse ved at plante træer i en ny klimsskov på Samsø.

Fra i dag kan du klimakompensere for din fly- og bilrejse ved at plante træer i en ny klimsskov på Samsø. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny klimaskov på Samsø kan danne skole

Nu kan man gøre sin fly- og biltransport CO2-neutral ved, at der bliver plantet træer i en ny klimaskov på Samsø. Idémanden bag projektet vurderer, at andre kommuner kan få lyst til at følge efter Samsø.

Udgivet: 26/10/2020

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

Nu kan man gøre sine fly- og bilrejser CO2-neutrale ved at købe kompensation i form af, at der bliver plantet træer i en ny klimaskov på Samsø.

Det skriver Samsø Kommune i en pressemeddelelse. Via renflyrejse.dk og renbilrejse.dk kan man måle mængden af den CO2, man udleder, når man kører i bil, eller når man rejser med fly. Derefter kan man så give en frivillig donation.

Samsø bliver med det nye projekt central for reducering af klimagasudledninger, og idémanden bag, fortæller, at Samsø er ideel til lige netop dette projekt.

“Jeg henvendte mig til Samsø Kommune som den første kommune, fordi Samsø Kommune er kendt for at være innovativ og klimabevidst. Heldigvis var Samsø med på ideen fra første opringning," fortæller Martin Sundstrøm, idémand bag projektet på Samsø og direktør i Klimaskov Danmark til NB-Kommune.

Klimaskoven er iværksat gennem et non-profit samarbejde mellem Samsø Kommune, Klimaskov Danmark og førende danske eksperter på området.

Marcel Meijer (S), borgmester i Samsø Kommune, glæder sig over projektet:

"Skovrejsning er et vigtigt værktøj, når vi vil reducere klimagasudledningerne. Og når det samtidigt giver biodiversitet og rekreative oplevelser, flytter det flere politiske mål på én gang."

"Klimaskove er skrevet ind i kommunens Klimahandlingsplan 2020, og kommunalbestyrelsen har netop fordoblet arealet, hvor skovrejsning er ønsket på Samsø - så der kommer meget mere klimaskov på vores grønne ø," siger borgmesteren i Samsø Kommunes pressemeddelelse.

null
Idémand og forfatter Martin Sundstrøm (Foto: Tikimedia.dk)

Martin Sundstrøm mener, at andre kommuner muligvis følger efter Samsø i kampen mod CO2-udledning.

“Jeg kunne godt forestille mig, at konceptet kunne udbredes til andre kommuner. Der kører biler rundt i alle kommuner, som udleder CO2, og af den grund kan man forestille sig, at også andre kommuner selv har en interesse i at kompensere på CO2-kontoen i form af plantning af træer på egne skov- og naturarealer," siger Martin Sundstrøm til NB-kommune.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Temaer: Klima

Emner: Samsø Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]