I Guldborgsund Kommune har man for to kommunale botilbud lagt et budget, hvor der budgetteres med et underskud på henholdsvis 30,4 procent og 11,9 procent. Det fremgår af en afgørelse fra Ankestyrelsen i maj.

Ankestyrelsen konkluderer desuden, at de to botilbuds budgetter ikke er økonomisk bæredygtige og ikke udtryk for ansvarlig økonomisk forvaltning. Dermed er forudsætningerne for godkendelse af budgetterne ikke til stede, skriver Ankestyrelsen i sit brev til Guldborgsund Kommune.

Sagen er interessant, fordi der aktuelt er en debat om, hvordan enkelte private botilbud hiver profit ud på nogle kringlede og uacceptable måder. Her har man så en sag, hvor en kommune helt bevidst har underbudgetteret to kommunale botilbud.

Den vakse læser vil med det samme sige, at der er tale om to forskellige ting. Udtræk af overskud er langt fra det samme som planlagt underskud i to individuelle botilbud i en kommune, men det er her, det bliver interessant.

Har haft et planlagt underskud siden 2017

Situationen er nemlig den, at Guldborgsund Kommune har klaget over Socialtilsynets afgørelse til Ankestyrelsen. Der har nemlig tilsyneladende været en lang dialog mellem kommunen og Socialtilsynet helt tilbage til 2017 om præcis denne her udfordring.

Da man så ikke kan blive enige, ender det med, at Socialtilsynet nægter at godkende budgetterne for både 2019 og 2020, fordi botilbuddenes enhedstakster ikke er retvisende i forhold til de direkte og indirekte omkostninger.

Det er denne afgørelse, som Guldborgsund har klaget over til Ankestyrelsen, og som der i sommer blev truffet afgørelse om.

Kommunen trækker penge ud af tilbud med kunstigt høje priser

Men hvordan giver det her mening i en kommunal sammenhæng, at man bevidst budgetterer med underskud?

Det giver mening, fordi Guldborgsund Kommune har anvendt en tredje institution, til at finansiere underskuddet i de to øvrige tilbud. På den måde har kommunen konstrueret to tilbud med kunstigt lave priser.

Man har i Guldborgsund Kommune haft den betragtning, at man så alle tilbud under èt. En såkaldt koncernbetragtning, hvor et tredje tilbud har budgetteret med et overskud på over 3,5 millioner kroner om året, svarende til en overskudsgrad på over 21 procent. Det tredje tilbud har med andre ord finansieret de to førstes underskud.

”Dermed opstår der en væsentlig difference imellem den enhedstakst, som den visiterende kommune betaler for borgeren i tilbuddene, og den takst som tilbuddet reelt anvender på borgeren i tilbuddene.” Det skriver Ankestyrelsen og konkluderer, at det er en uhensigtsmæssig sammenblanding af de tre tilbuds økonomi.

Brancheorganisationer: Lave takster kan være afgørende ved visitation til egne tilbud

Guldborgsund Kommune har med andre ord sendt underskudsregningen fra de to tilbud videre til de kommuner, der i god tro har visiteret borgere til det tredje tilbud. Det giver anledning til kritik fra Dansk Erhverv. Her tvivler man på, at køberkommunerne har været vidende om dette.

”Denne sag viser, hvor centralt det er, at man i disse sammenhænge også ser på økonomien i de kommunale tilbud, for lur mig om ikke netop den kunstigt billige takst kan have været afgørende, når kommunen har visiteret egne borgere hertil,” siger Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv til OPS-Indsigt.

Det kunne man godt antage, for af Ankestyrelsens afgørelse fremgår det, at styrelsen har haft fokus på, at de betalende kommuner til de to underskudsgivende tilbud ikke har betalt for de fulde omkostninger.

Det er man ikke enig i, da OPS-indsigt henvender sig i Guldborgsund Kommune. Her svarer chefen for området Bodil Pedersen, at man egentlig bare har set det som èt samlet tilbud.

”Når man ser det over en længere periode for den enkelte borger, giver gennemsnitstaksten det samme resultat, som hvis man regulerer op og ned hele tiden,” skriver Bodil Pedersen til OPS-Indsigt.

Kommunen: Det kan hurtigt drukne i administration

Også i Selveje Danmark har man samme tanke som i Dansk Erhverv. Fra Selveje Danmark siger branchedirektør Jon Krog:

”Hvis et kommunalt tilbud har en kunstig lav pris, kan det få afgørende betydning, når en borger skal visiteres, da økonomi er et afgørende parameter. I dette tilfælde kan borgere af Guldborgsund Kommune være blevet visiteret til egne tilbud på trods af, at der i virkeligheden har været mere oplagte alternativer ud fra både økonomiske og kvalitetsmæssige parametre.”

Han finder det problematisk, og decideret ødelæggende for det kvalitetsfokus, man ønsker skal være gældende for borgerne på området.

Til det svarer Bodil Pedersen:

”Ved at se det som ét samlet tilbud har vi haft fokus på borgernes behov, og vi har løbende kunnet tilpasse støtten til borgerne og gøre det hurtigt og fleksibelt. Når borgernes behov er så svingende, som de er for denne borgergruppe, kan det hurtigt drukne i administration,” skriver Bodil Pedersen.

Hun mener ikke, at det fleksibelt, hvis man hele tiden skal søge om tillæg til takst hos betalingskommunen, fordi borgerens behov svinger.

”Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at give den bedst mulige støtte til borgerne,” skriver hun til OPS-Indsigt.

Guldborgsund Kommune oplyser i en mail til OPS-Indsigt at man har taget Ankestyrelsens afgørelse til efterretning, og at man nu beregner nye takster.Læs hele artiklen i OPS-Indsigt (kræver abonnement)