
Museumsloven bliver tolket lidt forskelligt, når det drejer sig om byggeri på steder med kulturarv, men de fleste bygherrer overholder reglerne om at kontakte de lokale myndigheder, når de planlægger byggeri. - Foto: www.kulturarv.dk
Standsning af byggeri flere gange vækker opsigt
En byggematador i Aalborg stoppede ikke, da han stødte på kulturarv i jorden. Men heldigvis indgår de fleste bygherrer tidligt i et samarbejde med kommunen og det lokale museumsvæsen.
Udgivet: 01/10/2020
Seks gange på fem år har virksomheden City-Ejendomme Aalborg undladt at kontakte Nordjyllands Historiske Museum, selvom virksomheden har bygget i et område af Aalborg, som er fyldt med fortidsminder og bevaringsværdige bygninger.
Det er DR Nordjylland, som har afdækket forholdene omkring byggematador Hans Mølgaard Andersen, der også er kendt for en anden sag, hvor han blev sigtet for at fjerne en fredet klit i Skagen.
Ifølge DR Nordjylland har Nordjyllands Historiske Museum meldt City-Ejendomme Aalborg til Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) seks gange siden 2015, og alle gange har virksomheden fået et påbud om at standse arbejdet.
Når en bygherre får et standsningspåbud, bliver arbejdet sat i bero, indtil arkæologer fra det lokale museum har lavet en indstilling, og på den baggrund vurderer SLKS om en egentligt arkæologisk undersøgelse skal sættes i gang. Det fremgår af museumsloven, at hvis jordarbejdet har berørt væsentlige fortidsminder, står bygherre for udgifterne til den egentlige undersøgelse.
Bygherre skal selv være vågen
Sagerne fra Aalborg har fået det lokale museum til at foreslå, at det skal være lovpligtigt for bygherrer at lave arkæologiske forundersøgelser i områder med bevaringsværdige forhold. Og flere folketingspolitikere ønsker nu, at kulturministeren skal på banen i spørgsmålet om kulturarv, som går tabt.
”Det er skandaløst at høre. Det er netop det, vi skal prøve at undgå, hvis man arbejder i et område, hvor der er mulighed for at støde ind i bevaringsværdige ting, for så skal man være meget opmærksom," siger Christian Juhl, museumsordfører for Enhedslisten til DR Nordjylland.
Han vil tage ideen fra Nordjyllands Historiske Museum med til kulturminister Joy Mogensen.
Bygherre-kriteriet om at få placeret ansvaret for, hvem der skal betale for undersøgelserne, har været ændret i lovgivningen flere gange. Ud fra statistikken over standsningspåbud siden 2008 tyder alt dog på, at de fleste bygherrer har fundet ud af, at det er en fordel at komme et standsningspåbud i forkøbet.

Som det fremgår af tabellen, har der siden 2008 været 46 egentlige standsningspåbud overfor en modvilligt indstillet bygherre. I samme periode der været 146 aftalte standsninger – ud af i alt 11.260 sager, som museerne har budgetteret med, og SLKS har godkendt. Altså ganske få standsningspåbud i hele perioden.
”Den bedste vej er at få en tidlig udtalelse fra et museum”, siger Thomas Roland, specialkonsulent og arkæolog hos Center for Kulturarv Fortidsminder, SLKS.
Derfor opfordrer han til et samarbejde, hvor bygherre selv tager kontakt til et af de 27 lokale museer, der er decentral myndighed på området. Så man får en tidlig forudgående udtalelse, for den kan godt spare bygherre for tid og penge til en arkæologisk undersøgelse.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32
Emner: Aalborg Kommune








































