
Sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdede Aarhus Kommune ti tiltag, der skulle vende stigende smittetal. Det lykkedes. (Arkiv) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Undgå smittespredning: Ti gode råd fra Aarhus
I begyndelsen af august var smittetallene alarmerende i Aarhus Kommune, og det fik kommunen til at indføre tiltag, der skulle knække kurven. Se kommunens ti tiltag her
Udgivet: 07/09/2020
Da der 7. august blev konstateret 150 nye smittede med coronavirus på en uge alene i Aarhus Kommune, gik kommunen sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed om at udarbejde en liste over ti tiltag, der skulle vende udviklingen.
Blandt andet ses det, at man i Aarhus indførte obligatorisk brug af mundbind i den offentlige transport, som hele landet siden har indført.
Og set i lyset af, at Aarhus ifølge Ritzau nu er kommet under bekymringsgrænsen, kan listen måske tjene som inspiration til andre kommuner.
- Krav om brug af mundbind i forbindelse med kollektiv transport.
- Opfordring til at undgå offentlig transport, hvis andre transportmidler er mulige.
- Opfordring til hjemmearbejde i videst muligt omfang.
- Anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb.
- Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet.
- Opfordring til at følge Sundhedsstyrelsen gode råd for afholdelse af private fester.
- Anbefaling om, at fysisk fremmøde i gymnasier og andre ungdomsuddannelser udskydes i 14 dage.
- Anbefaling om, at ruskurser og andre arrangementer, som ligger forud for egentlig studiestart på videregående uddannelser aflyses eller udskydes.
- Opfordring til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs.
- Massiv informationsindsats målrettet borgerne.
Kilde: Aarhus Kommune
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31
Emner: Myndighed, Genåbning, Aarhus Kommune







































