Ghettoerne skal bekæmpes med de midler, en kommune nu engang har.

Det har ofte store konsekvenser for borgere og kommuner, når et alment boligområde får prædikatet 'ghetto' og ender på ghettolisten.

Konsekvenserne for at stå på listen er, at kommunen f.eks. skal rive boligblokke ned eller sælge dem, og derefter står man med et større genhusningsproblem.

Lindholm med ca. 1.000 beboere i Nykøbing Falster, Guldborgsund Kommune, rykker stadig tættere på at komme på regeringens liste over hårde ghettoer, skriver Folketidende.

Byrådet har derfor diskuteret en række værktøjer, der skal forhindre den udvikling, oplyser borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) til avisen.

“Vi har fået kriminaliteten ned, men vi har stadig en udfordring med, at der bor for mange, og at halvdelen er af anden etnisk baggrund,” siger John Brædder til avisen.

Værktøjerne, der hentydes til, er blandt andet at styrke indsatsen for at øge beskæftigelsen og sætte ind på socialområdet, ligesom antallet af beboere også spiller ind. Derfor vil politikerne se på tiltag, der kan bringe antallet af beboere ned på ca. 850 personer: Et område under 1.000 beboere kan ikke karakteriseres som en ghetto ifølge listens kriterier.

Samarbejde med sygehuset

I Kolding har man valgt at gå en anden vej. Her har byrådets plan-, bolig- og miljøudvalg netop besluttet at sætte gang i et fire-årigt forsøg for at få flere med fast arbejde til at flytte til området, skriver JydskeVestkysten.

Boligselskabet AAB kan derfor indgå særlige aftaler med større arbejdsgivere i området, som f.eks. kan leje en hel opgang til deres ansatte. Både Kolding Sygehus og AMU Syd har vist interesse.

Et sådant samarbejde vil kunne ændre den beboersammensætning, der er stærkt medvirkende til om et område kommer på ghettolisten, forklarer udvalgsformand Birgitte Kragh (V) over for JydskeVestkysten:

“Et samarbejde mellem AAB og sygehuset vil kunne gøre noget. Og det kan måske også være med til at skabe nogle menneskelige relationer, for det er klart, at når man skal integreres, så er det en meget stor fordel, at man kommer tæt på nogle mennesker, der kan hjælpe én og ved meget om det danske samfund," siger Birgitte Kragh til avisen.