
Finansminister Nicolai Wammen (S) bærer søndag aften eksemplarer af regeringens forslag til en finanslov ind i Finansministeriet. Han præsenterer mandag finanslovsforslaget. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afsætte 9,2 milliarder til coronapulje i finanslov
I regeringens finanslovsforslag indgår pulje på over ni milliarder kroner, der skal bruges under coronakrise.
Udgivet: 31/08/2020
Regeringen vil afsætte 9,2 milliarder kroner på finansloven for næste år til yderligere økonomiske tiltag på grund af coronakrisen.
Det fremgår af regeringens udspil til finansloven, som Ritzau har set.
Allerede lørdag luftede finansminister Nicolai Wammen (S) tanker om en såkaldt krigskasse, som skal bruges til at løse udfordringerne ved coronakrisen.
- Regeringen har på den baggrund afsat 9,2 milliarder kroner i 2021 til yderligere kommende stimulitiltag og håndtering af udfordringer afledt af covid-19, står der i finanslovsforslaget.
Nicolai Wammen sagde tidligere søndag aften, mens han var med til at bære eksemplarer af finanslovsforslaget ind gennem vinduerne i Finansministeriet, at partierne skulle være realistiske med deres ønsker til finansloven.
Netop fordi coronakrisen har gjort et solidt indhug i Danmarks økonomi.
Han fastslog samtidig, at der bliver råd til regeringens planer om en ret til tidlig pension og andre tiltag inden for eksempelvis klima.
- Ja, det gør der. Men det bliver jo også en benhård prioritering. Fordi vi skal håndtere coronakrisen og få Danmark bedst gennem den, sagde han.
Nicolai Wammen havde allerede lørdag gjort det klart, at den såkaldte forhandlingsreserve, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker, ville blive mindre end sidste år.
Da havde regeringen afsat en reserve på 2,1 milliarder kroner i sit finanslovsforslag. Men reserven er i årets finanslovsforslag barberet ned til 1,5 milliarder kroner.
Regeringen lægger op til, at dette beløb til forhandlingsreserven skal gælde for finanslovene fra 2021 til og med 2024.
Finansministeren sagde tidligere søndag aften, at der er store udgifter forbundet med at løse de økonomiske udfordringer på grund af coronakrisen samt at sikre velfærden og de klimatiltag, som et stort flertal i Folketinget står bag.
- Derfor bliver det også sådan, at når vi har gjort det, så er der ikke råd til alle mulige andre store og dyre ønsker, sagde han.
Regeringen præsenterer mandag sit forslag til finansloven for næste år. Det sker på et pressemøde i Finansministeriet.
OVERBLIK: Her er hovedpunkterne i udspil til finanslov
Det vil regeringen bruge penge på:
* Regeringen vil afsætte 9,2 milliarder kroner til yderligere økonomiske tiltag på grund af coronakrisen. Pengene omtaler Nicolai Wammen som "krigskassen", der skal få Danmark igennem næste del af corona-krisen.
* Regeringen afsætter desuden midler til sine centrale udspil. Det vil blandt andet sige en flerårige aftale om politiet, der skal sikre flere betjente. En ret til tidligere pension og styrket klimaindsats.
* Der er derudover afsat en reserve til forhandlingerne på 1,5 milliarder kroner. De penge kan støttepartierne få indflydelse på fordelingen af. Reserven er noget mindre end sidste år, hvor den lød på 2,1 milliarder kroner.
* Regeringen vil dog også forsøge at få indflydelse på reserven. Ifølge udspillet prioriterer regeringen nogle af midlerne til det fælles ønske i rød blok om at sløjfe besparelser på DR fra 2022.
Sådan vil regeringen betale regningen:
* Regeringen betaler først og fremmest regningen for krigskassen og finansloven ved at tillade et milliardstort underskud på de offentlige finanser næste år.
* Regeringen budgetterer med et underskud på 0,5 procent af bnp, bruttonationalproduktet.
* I henhold til budgetloven er netop 0,5 procent af bnp det maksimalt tilladte underskud, man må have. Regeringen går med andre ord helt til kanten af det tilladte for at få Danmark igennem næste del af corona-krisen.
* Ved at tillade et stort underskud behøver regeringen til gengæld ikke at iværksætte store skattestigninger eller omfattende besparelser.
* Regeringen vil dog sløjfe bredbåndspuljen på omkring 100 millioner kroner. Bredbåndspuljen har siden 2016 hjulpet borgere med at få hurtigere internet i tyndt befolkede områder.
* S-regeringen foreslog også at sløjfe puljen i sidste års udspil til finanslov, men den blev bevaret i finanslovsaftalen.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31










































