"Jeg forstår godt ønsket om en fuldtidsstilling, men der kan dukke andre ting op, som vi også vil prioritere ved budgetforhandlingerne," siger Anja Daugaard (LA). Hun er formand for Vejle Kommunes arbejdsmarkedsudvalg.

"Jeg forstår godt ønsket om en fuldtidsstilling, men der kan dukke andre ting op, som vi også vil prioritere ved budgetforhandlingerne," siger Anja Daugaard (LA). Hun er formand for Vejle Kommunes arbejdsmarkedsudvalg. - Foto: Vejle Kommune

Kritik: Stillingsopslag håner Vejles veteraner

Vejle Kommune leder efter en faglig konsulent, der skal hjælpe både misbrugere og krigsveteraner ind på jobmarkedet. Det er en helt forkert prioritering, siger veteran.

Udgivet: 26/08/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Er det rimeligt, at en kommunal fagkonsulent får ansvar for både misbrugere og krigsveteraner?

Ja, det mener Vejle Kommune, der i en nyopslået stilling leder efter en 'faglig konsulent til rusmiddel- og veteranområdet'.

Nej, det er en hån mod veteranerne, mener veteran Anders Sørensen fra Vejle, der i 90’erne var udsendt til borgerkrigen i det tidligere Jugoslaven:

“Han eller hun kan jo være god og kompetent til jobbet. Det, jeg kritiserer, er princippet i, at vedkommende skal varetage to job, og at man sidestiller rusmiddelområdet med veteranområdet,” siger Anders Sørensen til Vejle Amts Folkeblad.

Det er kun et fåtal af de cirka 700 veteraner i Vejle Kommune, der gør brug af kommunens tilbud - blandt andet jobindsatsen. Men han mener, at det netop var fordi, at veterankoordinatoren har været ansat på deltid.

“Koordinatorjobbet nedvurderes. Det vil måske være i overkanten med en fuldtidsstilling, men så kunne man lave en stilling med 25-30 timer - og så bør rusmiddelområdet pilles ud af stillingen, så der kan være fuld fokus på veteranerne,” siger Anders Sørensen og fortsætter:

“Man skal huske på, at det ikke kun er veteraner, der kan have problemer - familierne er ofte også berørt og det skulle da være mærkeligt, hvis Vejle med sine 700 veteraner skulle være det eneste sted, hvor familier ikke også er berørt,” siger Anders Sørensen til avisen.

Formand for Vejle Kommunes arbejdsmarkedsudvalg Anja Daugaard (LA) vil ikke tage stilling til spørgsmålet på nuværende tidspunkt:

“Jeg forstår godt ønsket om en fuldtidsstilling, men der kan dukke andre ting op, som vi også vil prioritere ved budgetforhandlingerne. Det hører også med, at stillingen aldrig har været på fuld tid, så den nye stilling er ikke en nedvurdering," siger Anja Daugaard til Vejle Amts Folkeblad.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Jobcenter, Administration, Vejle Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]