En ny styrelse skal sikre, at der er de nødvendige lagre af værnemidler i Danmark - for eksempel af mundbind. (Arkivfoto)

En ny styrelse skal sikre, at der er de nødvendige lagre af værnemidler i Danmark - for eksempel af mundbind. (Arkivfoto) - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Birkerød løber med ny coronastyrelse

Det bliver Birkerød i Nordsjælland, der kommer til at huse den nye 'coronastyrelse' med 60-70 nye arbejdspladser. En række fynske og jyske kommuners lobbyarbejde har dermed ikke båret frugt.

Udgivet: 16/08/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Den 28. august slår den nye styrelse, der skal sikre forsyningen under kriser – Styrelsen for Forsyningssikkerhed – dørene op i Birkerød i Nordsjælland.

Det fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S) lørdag på et pressemøde.

– Den bliver central for det samlede beredskab – også i forhold til indsatsen mod covid-19.

– Det er afgørende med adgang til udstyr, hvis strategien skal virke, siger han.

Læs også:
Kapløbet fortsætter: Flere kommuner i kamp om coronastyrelse
Styrelse skal være med til at sikre, at Danmark er forberedt, hvis der kommer en ny bølge af coronavirus. I spidsen for den kommer Lisbeth Zilmer-Johns til at stå. Hun kommer fra en job som vicedirektør i Udenrigsministeriet. Den nye styrelse ventes at have 60-70 medarbejdere, når den er i fuld drift. I opstarten vil der være 20-30 medarbejdere. Styrelsen blev annonceret i maj, efter at flere aktører meldte om mangel på værnemidler. Blandt andet Lægemiddelstyrelsen var ude at advare om, at sundhedssektoren risikerede at løbe tør for værnemidler. Koordineringsarbejdet er et centralt arbejdsområde i den nye styrelse, der ligger under Justitsministeriets ressort. Der skal blandt andet skabes overblik over lagre af værnemidler, og der skal skabes bedre koordinering om forsyning af værnemidler på tværs af den offentlige sektor. Styrelsen skal varetage en række af de opgaver i forhold til covid-19, som i dag understøttes af Den Nationale Operative Stab (Nost). Nost ligger under Rigspolitiet og er en del af regeringens krisestyring og aktiveres ved større kriser og katastrofer. Det skete blandt andet i 2015 i forbindelse med flygtningekrisen. Under coronakrisen har repræsentanter fra erhvervslivet fået plads i organet. Blandt andet Dansk Industri, Danske Erhverv, Danske Rederier, konsulentvirksomheden McKinsey og Kammeradvokaten har fået plads. Den nye styrelse skal ligge i Birkerød hos Beredskabsstyrelsen, der også er en central del af Danmarks katastrofeberedskab.

Birkerød er i øvrigt en del af Nordsjællands Storkreds, hvori Nick Hækkerup er valgt.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Rudersdal Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]