
Rudersdal-borgmester Ann Sofie Orth (K) fortæller, at kommunen på baggrund af ideer og ønsker fra forældre har taget en række initiativer, der på både kort og langt sigt skal forebygge krænkelser af børn på skoler. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter overgreb: Rudersdal vil dele klare og tydelige retningslinjer med andre kommuner
Red Barnet skal udvikle retningslinjer for medarbejderes adfærd på sociale medier, efter det er kommet frem, at en voldtægtssigtet lærervikar i flere år har skrevet beskeder af flirtende karakter med sine elever. Rudersdal vil dele anbefalingerne med resten af kommunerne, siger borgmester.
Udgivet: 10/10/2023
En sag om seksuelle overgreb begået af en underviser på en skole i Birkerød har fået Rudersdal Kommune til at iværksætte flere initiativer, der skal beskytte børnene.
Borgmester Ann Sofie Orth (K) lægger særlig vægt på, at kommunen har indgået et samarbejde om at udvikle nye retningslinjer for medarbejderes adfærd på sociale medier. Retningslinjerne skal forhindre, at der kan ske grooming, krænkelser og overgreb på børn og unge, skriver Rudersdal Kommune.
"I forbindelse med denne sag har vi desværre måttet konstatere, at ikke kun Rudersdal kommune men kommunerne generelt mangler retningslinjer for adfærd for medarbejdere med børne- og ungekontakt. Derfor har vi bedt Red Barnet om at hjælpe os med at udvikle klare og tydelige retningslinjer på dette område. Vi vil dele vores erfaringer og materiale fra arbejdet med Red Barnet med alle landets kommuner,” siger borgmester Ann Sofie Orth i en nyhed på kommunes hjemmeside.
Retningslinjerne vil blandt andet slå fast, at venskabsrelationer på sociale medier ikke kan accepteres.
”For eksempel kan og skal man ikke være venner med de børn, man underviser, passer på eller træner i fritidsklubben, eller på nogen måde skrive upassende beskeder", fortæller Ann Sofie Orth.
Den 27-årige lærervikar, som er sigtet for voldtægt og nægter sig skyldig, har i en årrække kontaktet flere af sine elever på sociale medier og sendt dem beskeder af flirtende karakter, skrev TV2 i sidste uge.
Til TV2 siger KL's juridiske chef, Pernille Christensen, at KL gerne vil være med til "at opsætte nogle rammer for den lokale diskussion" om, hvad det generelle værdighedskrav for kommunalt ansatte - det såkaldte decorum - betyder i forhold til de sociale medier i 2023.
En total afskærmning mellem lærere og elever på de sociale medier kan dog være problematisk at indføre, påpeger Pernille Christensen.
"Der kan jo være situationer, hvor det af hensyn til eleven kan være en god idé, at læreren er til stede på sociale medier. For eksempel hvis en elev har det dårligt eller bliver mobbet," siger KL's juridiske chef til TV2.
I en artikel om værdighedskravet på KL's hjemmeside opfordres kommunerne til at håndtere de sociale medier aktivt.
"Kommunerne som arbejdsgivere har vide rammer for at regulere og udøve kontrol af ansattes brug af sociale medier i arbejdstiden. For at undgå for megen tvivl om, hvad der er acceptabelt på de sociale medier, anbefaler KL, at kommunen i sin personalepolitik har beskrevet, hvad der er god adfærd på de sociale medier".
Advokatfirma tilknyttes
Rudersdal Kommune samarbejder også med Børns Vilkår i kølvandet på den ulykkelige sag. Børns Vilkår laver en særlig kampagne med information om Børnetelefonen, ligesom medarbejderne i Børns Vilkår orienteres om at have særlig opmærksomhed på opkald fra børn i Rudersdal Kommune børn.
Et tredje initiativ er en whistleblowerordning, der dækker "henvendelser henvendelser fra eksterne, der måtte være bekymrede for adfærd", skriver kommunen. Advokatfirmaet Norbom Vinding kommer til at stå for whistleblowerordningen fra 1. december. Indtil da skal henvendelser gå til
Herudover vil Rudersdal Kommune i fremtiden have en whistleblowerordning, der dækker Frem til 1. december vil det være indberetningsordningen, som Poul Schmidt står for og herefter vil advokatfirmaet advokatfirmaet Poul Schmith, som er i gang med at kulegrave sagen fra Birkerød for kommunen.
"Rudersdal Kommune er i gang med interne undersøgelser af hele forløbet omkring den frygtelige og ulykkelige sag på Søholmskolen og har ligeledes bedt advokatfirmaet Poul Schmith om at få vendt hver en sten i sagen," skriver kommunen.
Sidst opdateret: 10/10/2023 - 11:15
Emner: Rudersdal Kommune








































