Præsten i det lille sogn var en blanding af forundret og frustreret. Hvad bildte de sig ind, de nye flygtninge i landsbyen, der gang på gang fræsede op og ned ad hovedgaden på cykel – i den forkerte side af vejen. Ville de slet ikke deres nye liv i Danmark? Hvad prøvede de på at kommunikere?

Lektor og antropolog Birgitte Romme Larsen fra Aarhus Universitet mødte den anonymiserede præst, da hun som led i et større forskningsprojekt for nogle år siden undersøgte integrationen af flygtninge i små landsbyer. Det skriver Kristeligt Dagblad.

”Reaktionen var gennemgående for det, jeg mødte hos mange lokale,” forklarer Birgitte Romme Larsen.

Mens værdikampen i medierne består af stormombruste debatter om islamisering, ytringsfrihed og halalkød, er der ofte helt andre jordnære temaer på dagsordenen, når flygtninge boligplaceres i yderkommuner og små landsbyer.

”Her betyder slør, religion og hudfarve ofte mindre end højden på græsset,” forklarer Birgitte Romme Larsen.

”Til gengæld skal flygtningebørnene kunne cykle ordentligt, inden de begynder i skole. Der skal være rugbrød i børnenes madpakker i stedet for hvid toast, og familiernes haver må ikke stå upassede hen. Lokalbefolkningen har en masse usagte koder for flygtningenes vilje til integration, der ikke altid handler om de landspolitiske diskussioner,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hver og én af de tusinder af mennesker fra især Syrien, som i 2015 søgte asyl under flygtningekrisen, blev af Udlændingestyrelsen efterfølgende placeret rundt i landet for at undgå ghettodannelser og ophobninger af flygtninge i de store byer. Som flygtning er man efter boligplaceringen i fem år en del af et obligatorisk integrationsprogram og kan ikke flytte kommune, medmindre eksempelvis et fast job retfærdiggør en ny bopæl.

Yderkommuner som Skive, Lemvig, Langeland og Bornholm var blandt dem, der under flygtningekrisen tog imod flest flygtninge pr. indbygger – over tre flygtninge pr. tusinde indbygger i 2015 mod eksempelvis 0,1 i Københavns Kommune, viser et notat fra Danmarks Statistik.

Udkantsdanmark spiller derfor en stor rolle i integrationen af 2015-flygtningene, og det er på mange måder positivt, forklarer Steffen Damsgaard, formand for Land­distrikternes Fællesråd.