DF-formand Kristian Thulesen Dahl må vinke farvel til endnu et byrådsmedlem, der går fra partiet og smækker med døren.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl må vinke farvel til endnu et byrådsmedlem, der går fra partiet og smækker med døren. - Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Endnu et byrådsmedlem går fra DF

Byrådsmedlem Kim Kristensen og andre fra lokalbestyrelsen i Herlev forlader Dansk Folkeparti i protest mod ledelsen. 'Der er ikke nogen lokalforening i Herlev nu,' siger Kim Kristensen

Udgivet: 20/08/2020

Del artiklen:

Dansk Folkeparti mister endnu et kommunalbestyrelsesmedlem, der trækker sig i protest mod partiledelsen på Christiansborg. Det skriver Ekstra Bladet torsdag.

Denne gang er det Kim Kristensen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune. Med sig tager han hele bestyrelsen i Dansk Folkepartis lokalforening, som også siger farvel til partiet.

- Vi har alle sammen trukket os og meldt os ud af partiet.

- Alle seks, som var tilbage i bestyrelsen, er ude, så der er ikke nogen lokalforening i Herlev, siger Kim Kristensen til eb.dk.

Han fortæller, at han udtaler sig på vegne af de andre medlemmer, der har meldt sig ud af partiet.

null
Kim Kristensen er sur over DF-toppens håndtering af en lokal sag i Herlev.

På Dansk Folkepartis hjemmeside står der, at formanden for lokalforeningen i Herlev er "vakant", og der står heller ingen navne nævnt ud for hverken "lokalbestyrelsen" eller "byrådsmedlemmer".

Grunden til udmeldelserne skal ifølge Kim Kristensen findes i partitoppens håndtering af en lokal sag med en tidligere næstformand for lokalforeningen i Herlev.

Han har ikke tiltro til DF-formand Kristian Thulesen Dahl som manden, der skal bringe DF ud af krisen efter vælgerlussingen sidste år.

Her mistede partiet først tre af fire mandater ved valget til Europa-Parlamentet, og dernæst gik DF fra 37 til 16 mandater ved folketingsvalget.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Temaer: Kommunevalg

Emner: Herlev Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]