"Nu har Corona-tiden vist, at vi alle - inklusivt verdens ledere - meget effektivt kan mødes, kommunikere og tage beslutninger digitalt. Så selvfølgelig kan en ledig og en jobkonsulent også mødes til en digital CV-samtale," siger Karsten Mølgaard Jensen, direktør for A-kassen Ase.

"Nu har Corona-tiden vist, at vi alle - inklusivt verdens ledere - meget effektivt kan mødes, kommunikere og tage beslutninger digitalt. Så selvfølgelig kan en ledig og en jobkonsulent også mødes til en digital CV-samtale," siger Karsten Mølgaard Jensen, direktør for A-kassen Ase. - Foto: Ase.

A-kasse og fagforbund: Hold fast i digitale møder med ledige

Med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen vil muligheden for digitale møder udløbe 1. oktober. Det er ærgerligt, mener flere interessenter. Coronakrisen har givet os en række positive erfaringer med digital kommunikation, som vi bør fastholde, siger direktør for a-kasse.

Udgivet: 27/05/2020

Del artiklen:

Man burde tage ved lære af de erfaringer, der er gjort under coronakrisen, når man nu skal til at genåbne beskæftigelsesindsatsen.

Det mener blandt andet den tværfaglige a-kasse Ase og fagforbundet HK.

De ærgrer sig over, at muligheden for at afholde digitale forløb med genåbningsplanen er sat til at udløbe 1. oktober.

– Coronakrisen har givet os en række positive erfaringer med digital kommunikation, som vi skal fastholde, når Danmark er tilbage i gear, siger Karsten Mølgaard Jensen, der er administrerende direktør i Ase.

Under coronakrisen har landets jobcentre stort set været lukket ned, og kravene til de ledige har været suspenderet.

Men mange a-kasser og jobcentre har under suspensionsperioden i stedet haft digital kontakt med de ledige.

Onsdag har Beskæftigelsesministeriet meldt ud, at beskæftigelsesindsatsen åbnes igen.

Vest for Storebælt vil der igen være mulighed for, at ledige kan møde fysisk op i jobcentrene, mens det til en start skal foregå digitalt øst for Storebælt, hvor det offentlige endnu ikke er genåbnet i samme grad.

Men uanset hvordan udbruddet af coronavirus udvikler sig landet over, bør muligheden for digitale møder blive opretholdt, mener Ase.

Også i HK Kommunal mener næstformand Mads Samsing, at man bør bruge genåbningen til at gentænke beskæftigelsesindsatsen.

– Giv medarbejderne friere hænder til at foretage opfølgning ud fra en faglig vurdering af, hvad der giver bedst mening for den enkelte. Der er for eksempel rigtig gode erfaringer med telefonisk og digital kontakt under den delvise suspension, siger han i en pressemeddelelse:

– Det bør der fortsat være mulighed for også efter den 1. oktober. Både for borgernes skyld og for medarbejdernes.

Ifølge beregninger fra Kommunernes Landsforening, KL, skal der nu gennemføres mere end en halv million samtaler i jobcentrene, inden sommeren er slut.

Det skyldes, at lovkravet om at ledige skal til op til seks samtaler det første halve år, ikke er blevet sat i bero på trods af coronakrisen.

Men de digitale og telefoniske samtaler tæller ikke med i statistikken, hvorfor KL forventer, at der nu bliver alt for travlt på jobcentrene.

Ikke mindst fordi der forventes at komme en stor mængde nye ledige den kommende tid.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Temaer: Beskæftigelsesindsats

Emner: A-kasser, Beskæftigelsesindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]