De ældre på landets plejehjem kan snart igen få besøg fra deres pårørende, men inden da, skal en hel del detaljer på plads først. (Arkivfoto)

De ældre på landets plejehjem kan snart igen få besøg fra deres pårørende, men inden da, skal en hel del detaljer på plads først. (Arkivfoto) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Nervøsitet før de første plejehjemsbesøg

Plejehjem og kommuner er i fuld gang med forberedelserne, så de pårørende kan besøge deres kære. Lige nu venter de på Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer.

Udgivet: 28/04/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Hvis alt går som ønsket er pårørende til ældre på kommunale plejecentrene snart komme på besøg igen.

To af de kommuner, hvor man i øjeblikket forbereder pårørendes længe ventede besøg på plejehjemmene, er Svendborg og Kolding, og her venter man på nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, inden den endelige plan er på plads:

“I fredags kom der en melding fra Sundhedsstyrelsen om, at de havde været for restriktive i deres vejledninger, og at man godt kan lempe i forhold til at gennemføre besøg udendørs … Vi forventer i løbet af onsdag eller torsdag at kunne melde lempelserne ud og sidst på ugen åbne for besøg”, siger ældrechef i Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen til Fyns Amts Avis.

I Kolding Kommune har coronavirussen ramt plejehjemmet Vonsildhave, hvor seks beboere er afgået ved døden, og hvor i alt 17 beboere og ansatte på stedet blev testet positive. Derfor er seniordirektør Annette Lund meget påpasselig i sine forberedelser:

“Vi glæder os meget til at åbne, samtidig er vi også lidt nervøse, for vi har set, hvor voldsomt det er, når smitten først kommer indenfor døren. På den anden side er der en hel masse pårørende og plejehjemsbeboere, som savner hinanden helt enormt, og det er også svært at se på. Men vores strategi er, som den hele tiden har været, at vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger”, siger seniordirektøren til Vejle Amts Folkeblad.

Skal undgå et stort rykind

Inden politikerne lander en aftale om genåbningen af plejehjemmene, er der stadig en hel del overvejelser om, hvordan besøgene kan komme til at foregå lokalt, siger Annette Lund:

“Der kan meget vel kunne blive åbnet for udendørs besøg. Det kan være, at der kommer begrænsning på, hvor mange der må komme, og hvor længe de må blive. Det er noget af det, vi afventer. Og så forbereder vi praktiske ting. De besøgende skal have mulighed for at vaske eller spritte hænder, når de kommer og tager afsted igen. Vi kigger også på, hvad vi kan gøre i forhold til toiletter til de besøgende.”

I Svendborg har man samme overvejelser, og her går snakken også om at undgå et alt for stort rykind af pårørende til plejehjemsbeboerne:

“Man vil skulle lave en tidsbestilling og aftale, hvornår man kommer, og så opfordrer vi til samfundssind, så de, der kan komme i hverdagene, gør det der og giver pladser til dem, der kun har mulighed for at komme i weekenderne og på den måde hjælper hinanden med at få det i gang”, siger Kirsten Vie Madsen, ældrechef i Svendborg Kommune.

Tirsdag mødes partierne på Christiansborg til en drøftelse af, hvordan plejehjemmene kan åbnes op uden at smittefaren stiger.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Emner: Plejehjem, Genåbning, Kolding Kommune, Svendborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]