Regeringens initiativ med millioner til covid-19-forskning sker for hurtigst muligt at frembringe forskningsresultater, der kan fremme patientbehandlingen eller udnyttelsen af kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Den danske stat er ikke den eneste myndighed, der pumper penge ud i forskning omkring corona-virussen. Det er kun lige ti dage siden, at forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med andre universiteter og virksomheder modtog en bevilling fra EU på 2,7 millioner euro.

Her er man nu i færd med at udvikle en vaccine mod covid-19, men den slags forskning har lange udsigter og kræver enorme summer, så det er derfor, at regeringen nu åbner en særlig mulighed for finansiering af forskningsprojekter.

Den danske coronapulje er mindre bureaukratisk

Det bliver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som i samråd med sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), der skal godkende finansieringen af forskningsprojekterne fra regeringens coronapulje.

”Vores land står i en ekstraordinær situation. Og hvis nogle af vores dygtige forskere kan nå frem til resultater, der kan gavne behandlingen af patienter eller bidrage til, at vi udnytter kapaciteten i sundhedsvæsenet bedst muligt, så skal vi benytte os af det hurtigst muligt.” siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Ansøgning om støtte til forskningsprojekterne vil gå uden om de normale ansøgningsprocesser, som kan tage op til ni måneder. Forskere må altså forvente ikke at skulle igennem den sædvanlige bureaukratimølle.

Det betyder, at forskningsprojekter om covid-19, kan iværksættes hurtigere, fordi man bl.a. vil få lovpligtige godkendelser - for eksempel videnskabsetiske godkendelser - i en noget anden takt end normalt.

Forskning i vaccine er allerede under udvikling, men det tager tid

Mens regeringen nu pumper penge i forskningen, arbejder lektor Morten Agertoug Nielsen, lektor Adam Sander og professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet allerede på at udvikle en vaccine mod den smitsomme virus.

”Vi er allerede godt i gang med at designe vaccinen, men det er meget dyrt at skalere en produktion op og sørge for, at vaccinen er klar til at kunne blive brugt på mennesker. Og det ville ikke have været muligt at gøre uden den her bevilling fra EU,” siger lektor Morten Agertoug.

Forskerne kan ikke sige noget om, hvornår en eventuel vaccine vil kunne være klar til at bruge på mennesker. Men de har et estimat på, hvornår de gerne vil have de første kliniske forsøg gennemført:

”Vi håber, at vi inden for 12 måneder kan have gennemført de første kliniske forsøg. Det bliver også det første såkaldte ’proof of principle’ for vores vaccineteknologi. Det er en bro fra laboratoriet til klinisk udvikling, hvor vi skal vise, at vaccinen virker og er sikker i mennesker,” skriver Ali Salanti i et opslag på Københavns Universitets hjemmeside.

To ministerier går hånd i hånd om at gøre det lettere og hurtigere

For at sætte skub i forskningen går til to ressortministerier på to ben.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er i dialog med universiteter og sundhedsmyndigheder for at få identificeret relevante forskningsprojekter.

Og Sundheds- og Ældreministeriet har taget initiativ til at kontakte de dataansvarlige myndigheder og godkendelsesinstanser, så de er klar til at hastebehandle diverse lovgivningsmæssige formalia, som for eksempel videregivelse af data til brug for forskning i covid-19. Det gælder bl.a. sagsbehandling i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.