Flere kommuner landet over har valgt at stille med både en mand og en kvinde ved de første grundlovsceremonier, så nye danske statsborgere eventuelt kan undlade at give hånd til det modsatte køn.

Det hensyn er helt misforstået og går stik imod idéen i håndtryksloven, mener kvinden bag loven, Venstres retsordfører, Inger Støjberg:

- Det er at gøre knæfald for islam og gå stik imod ligestillingen i Danmark, siger hun til DR.

Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister, da loven blev indført i 2018. Den slår fast, at udlændinge skal deltage i en ceremoni, hvor de blandt andet skriver under på grundloven, før de officielt bliver danske statsborgere i det øjeblik, de giver hånd til en repræsentant fra kommunen.

Ånden og intentionen er forbigået

Inger Støjberg medgiver, at der ikke står noget i håndtryksloven om, at kommunerne ikke må give ansøgerne mulighed for at undgå håndtryk med det modsatte køn.

- Det kan godt være, at de holder sig inden for lovens bogstav, men ikke inden for ånden og intentionen med loven, siger Inger Støjberg, der derfor nu vil skærpe loven, så den ikke efterlader nogen tvivl:

- Det skal stå klart, at du selvfølgelig giver hånd – ligegyldigt om det er en kvinde eller mand, du møder, siger hun.

Dansk Folkeparti går skridtet videre og vil stramme loven, så alle ansøgere i alle tilfælde skal give to håndtryk: Ét håndtryk til en mand og ét håndtryk til en kvinde. Det budskab går integrationsordfører Marie Krarup i morgen til ministeren med:

- Det skal være obligatorisk at give hånd til begge personer, hvis der er en af begge køn til stede. Og det vil vi have, at der skal være for fremtiden. Det skal ikke være frivilligt, om man vil trykke en mand eller en kvinde i hånden, siger hun.

Spørgsmål: Er det ikke enormt bureaukratisk at lovgive om, at hver enkelt kommune skal stille med en repræsentant for begge køn?

- Det er nødvendigt i den her situation at sørge for, at folk indordner sig under danske normer. Man kan selvfølgelig godt sige, at det er ærgerligt, at man skal være så nøjagtig, men det har jo bare vist sig, at der er nogen, der prøver at snige sig uden om. Derfor er vi nødt til at gøre det her.

Sprøgsmål: Det har ikke været et reelt problem til ceremonierne endnu – hvorfor så lovgive om det?

- Der er mange borgmestre, der fortæller, at de vil lade det være valgfrit. Og det mener vi er fuldstændig uacceptabelt, siger Marie Krarup.

Minister kalder det mærkværdigt

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det "en lidt mærkværdig tilgang til grundlovsceremonien" af kommunerne at stille med begge køn.

- Langt, langt de fleste udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, de bakker jo fuldtonet op om vores demokrati, grundlov og ligestilling. Hvad med at indrette ceremonierne efter dem - i stedet for et lillebitte ekstremistisk mindretal, der åbenbart er for hellige til at røre det andet køn? Lad os nu lige fokusere på, at de fleste faktisk gerne vil det danske samfund, siger han.

Da aftalen om grundlovsceremonier blev vedtaget, undlod Socialdemokratiet som oppositionsparti at stemme for det lovpligtige håndtryk. Mattias Tesfaye har endnu ikke taget stilling til, om der er brug for at ændre loven.

- Jeg synes, de her krumspring er et meget godt eksempel på, at vi lige skal have gennemført den første runde af grundlovsceremonier, før politikerne overhovedet overvejer, om vi skal til at ændre lovgivningen igen. Mit bedste gæt vil også være, at når ceremonierne har været afviklet, vil langt de fleste borgmestre have en positiv oplevelse, så det om ganske få år foregår fuldstændig uproblematisk, siger han.