'Aarhus - en god by for alle'.

Sådan lyder navnet på Aarhus Kommunes nyligt vedtagne handicappolitik for perioden 2019 til 2023.

Det slogan satte en lang række organisationer dog spørgsmålstegn ved, da de tirsdag eftermiddag i samlet flok marcherede fra Telefontorvet til Rådhuspladsen i Aarhus som led i en demonstration mod spareplaner for socialområdet, der senere skal til høring i byrådet.

- Vi demonstrerer mod rådmand Kristian Würtz' (S) nedskæringsplan. Det giver ikke mening, når kommunen i en såkaldt balanceplan vælger at skære i budgettet hos netop de borgere, der har allermest brug for hjælp, siger Anne Kjeld Pedersen, formand for organisationen LEV, der er en af initiativtagerne bag mandagens demonstration, til TV2 Østjylland.

Besparelserne er en del af kommunens balanceplan for 2020. I organisationerne LEV og Socialpædagogerne Østjylland, der står bag dagens demonstration, stiller man sig undrende over for, hvordan det kan være et udtryk for balance, at man sparer på et i forvejen presset område.

- Der skal selvfølgelig også være balance på handicapområdet, men først og fremmest er ordet balance et udtryk for, at der skal være balance i økonomien. Men det betyder altså ikke, at økonomien står over det sociale arbejde, siger Anette Poulsen (S), næstformand for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Byråd.

'Betydelige økonomiske udfordringer'

I januar meldte afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune ud, at man i 2020 ville stå foran betydelige økonomiske udfordringer, og at man ville ende med et merforbrug på op imod 90 millioner kroner, hvis ikke man iværksatte nye tiltag, der kan reducere de forventede udgifter - det er især det specialiserede socialområde, hvor økonomien er presset.

Det på trods af, at man under det sidste budgetforlig valgte at give området et løft på 69 millioner kroner.

Ifølge Anette Poulsen er det især den demografiske udvikling, hvor der er kommet flere borgere med behov for særlig støtte til, der lægger til grund for, at man nu er tvunget til at spare.

- Det kan jo tænkes, at det faktisk vil give de her borgere en større grad af frihed, fordi man i forbindelse med besparelserne kan se på, om man ikke kan lære nogle af de her borgere at blive mere selvstændige, så de kan tage bussen selv som et eksempel, siger hun.

Forråelse af et udsat område

Lige så positivt indstillet er man dog ikke i organisationen Lev, hvor man mener, at besparelserne er et udtryk for en forråelse af et i forvejen udsat område.

- Der er i forvejen et ekstremt lavt serviceniveau, og det er faktisk katastrofalt lavt på voksenhandicapområdet, hvor der er sparet 20-30 procent de senere år. Der er meget lidt personale til udviklingshæmmede, borgerne rundt omkring har meget alenetid og modtager ikke den pleje, de behøver. Det betyder, at vi blandt andet ser, at borgerne bliver mere aggressive, fordi de intet sprog har og ikke kan forklare sig, siger Anne Kjeld Pedersen.

Anette Poulsen er ked af, at det ender med en besparelse, og forstår godt frustrationerne.

- Jeg kan godt forstå, at de demonstrerer og går på barrikaderne, men vi har ikke kunnet undgå det her - hvor meget vi end gerne ville det. Nu må vi se, hvad det endelige resultat bliver, for det ved vi trods alt ikke nu. Til den tid skal vi have kigget på, hvor det er muligt at spare de her penge, så det får så lidt negative konsekvenser som muligt, siger hun.

LEV-formanden mener dog ikke, at der er nogen indikationer på, at politikerne tager højde for de svage medborgere i den her sag. Hun lægger især vægt på, at man i Aarhus Kommunes afdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse allerede er opmærksomme på, at det vil få konsekvenser for den enkelte borger.

- Vi har gjort forvaltningen og rådmanden opmærksomme på vores bekymringer, og de skriver i forklaringen sort på hvidt, at de udmærket er klar over, hvordan det kan føre til mindre pleje, mere alenetid og i sidste ende mere vold. Det synes jeg faktisk er uhyggeligt, siger hun.