Det viser sig at Ankestyrelsens igangværende undersøgelse af kommunernes brug af konsulenter på handicapområdet bygger på et ufuldstændigt grundlag og det kan give et uklart billede. Ankestyrelsen vil ikke lave om i undersøgelsen pga  oplysninger fra pressen, men Social- og Indenrigsminister Astrid Krag har en anden mening.

Det viser sig at Ankestyrelsens igangværende undersøgelse af kommunernes brug af konsulenter på handicapområdet bygger på et ufuldstændigt grundlag og det kan give et uklart billede. Ankestyrelsen vil ikke lave om i undersøgelsen pga oplysninger fra pressen, men Social- og Indenrigsminister Astrid Krag har en anden mening. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mange flere kommuner bruger konsulenter på handicapområdet

Kommunernes brug af konsulenter på handicapområdet er større end afdækket af Altinget og KL. Ankestyrelsen vil ikke ændre undersøgelsen, men ministeren har en anden holdning.

Udgivet: 30/01/2020

Del artiklen:

Knap en tredjedel af landets kommuner har igennem de seneste år indledt samarbejde med eksterne konsulenter om at finde besparelser på indsatser og tilbud til handicappede borgere.

Det viser Altingets gennemgang af området, hvor 97 af 98 kommuner har svaret. Samlet set har de eksterne konsulenter gennemgået over 1.300 sager.

Tilsvarende har Kommunernes Landsforening haft en rundspørge til landets kommuner. Her har kun 80 procent af kommunerne svaret.

Det fremgår af et notat, der er oversendt til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg,

39 kommuner har svaret, at de ikke har aftaler med konsulentvirksomheder, der arbejder resultatbaseret, men det udelukker ikke, at kommunerne anvender andre konsulenter, og at modellen er mere udbredt end hidtil afdækket.

Den måde, KL og Altinget har foretaget deres undersøgelser på, har nemlig en indbygget risiko for, at nogle kommuner flyver under radaren.

Læs også:
Konsulentvirksomhed på handicapområdet får rådgivning af statens advokat

Har kun haft fokus på to virksomheder

Kommunernes Landsforening (KL) har nemlig tilsvarende Altinget alene haft fokus på virksomheder, der arbejder resultatbaseret. Altså de i medierne meget omtalte Trancit og Brorson Consult, skriver net-mediet OPS-Indsigt.

”KL har spurgt kommunerne til deres brug af de to navngivne konsulenter – Brorson og Trancit, som indgik i Altingets artikelserie. Vi har således ikke spurgt bredt ud til kommunernes brug af konsulenter,” siger Janet Samuel, der er kontorchef i KL’s Kontor for Socialpolitik, til OPS-indsigt.

Det giver potentielt mulighed for, at langt flere end tidligere opgjort har anvendt eksterne konsulenter på handicapområdet, og det kan give et upræcist billede, hvis Ankestyrelsens undersøgelse tager udgangspunkt i upræcise tal fra bl.a. KL.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt KL har planer om at afkræve kommunerne et bredere svar. Til det svarer Janet Samuel:

”KL har ikke umiddelbart planer om at spørge yderligere ind til kommunernes konsulentbrug.”

Det godt kan vise sig at være et problem for både Ankestyrelse og ministeren, hvis det viser sig, at KL ikke har afdækket området bredt nok. Forstået sådan, at man ikke får en reel indsigt i indkøbet af denne type af konsulentydelser hos kommunerne.

Ankestyrelsen har ikke til sinde at ændre på undersøgelsen

Ankestyrelsen har kort inden jul indledt en tilsynssag rettet mod i første omgang 26 kommuner - nemlig dem, der dengang så ud til at samarbejdede med de to førnævnte konsulenthuse på social- og handicapområdet. Det tal er nu ifølge Altinget steget til 31 kommuner.

OPS-indsigt rettede derfor i sidste uge henvendelse til Ankestyrelsen for at få svar på, hvordan Ankestyrelsen forholder sig til, at det for nuværende ser ud til, at der er langt flere kommuner, som benytter sig af en model med private konsulenter. Herunder om man vil udvide ankestyrelsens undersøgelse.

Hertil har Ankestyrelsen svaret, at de de 26 adspurgte kommuner har to måneders svarfrist. Samtidig med, at man mundtligt har tilkendegivet, at man ikke ændre på en undersøgelse på basis af tal, der florer i medierne.

“Vi kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse nærmere om, hvilke overvejelser sagen giver os anledning til, eller om der kan blive anledning til at inddrage øvrige kommuner i vores undersøgelser,” skriver Cindy Maria Vinløv uddybende fra Ankestyrelsen.

Ministeren forventer undersøgelse bliver udvidet

Onsdag kunne Altinget så konstatere, at ministeren regner med med, at Ankestyrelsens undersøgelse bliver udvidet til at omfatte alle de 31 kommuner, hvor Altinget har afdækket denne type samarbejde.

"Ligesom Ankestyrelsen tidligere har udvidet undersøgelsen som følge af pressens dækning, så vil jeg forvente, at de også gør det i dette tilfælde," siger Astrid Krag til Altinget.

Spørgsmålet er, om ministeren ikke ved samme lejlighed skulle bede Ankestyrelsen om at udvide deres undersøgelse?

Eksterne konsulenter er meget mere udbredt end afdækket af Altinget og KL

Rigtig meget tyder på, at kommunerne har brugt langt flere private konsulenter på handicapområdet end det, som er afdækket af KL og Altinget i deres relativt smalle undersøgelser.

Det er, i forbindelse med Altinget og KL's undersøgelser, bemærkelsesværdigt, at kun en kommune har opgivet, at de har brugt en anden konsulent (Sorø). En oplysning, som hverken Altinget eller KL gør noget som helst ud af i egne notater eller indlæg.

Det kan undre, for blot ved at Google markedet og bruge søgeordene 'handicapkonsulent' og 'Socialrådgiver' dukker de først 5-10 virksomheder op. Typisk enmandsvirksomheder.

Dykker man ned på deres hjemmesider, kan man hurtigt læse sig frem til, at der i denne branche er tæt kontakt til kommunernes forvaltninger.

NB-Nyt sidder ved redaktionens slutning inde med oplysninger om, at Sorø Kommune ikke er den eneste kommune, der har anvendt andre konsulenter og med andre typer af kontrakter end dem, som har været omtalt i forbindelse med Trancit og Brorson Consult.

Læs også:
Kommuner har sluppet fingeren på pauseknappen og fortsætter brug af handicapkonsulenter

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Emner: Afgørelser, Bosted, Jura, Tilsyn, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]