- Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Forældre tog barn fra plejefamilie og forsøgte at stikke af til Iran

Retten i Svendborg har fredag fængslet et forældrepar, som blev anholdt i Tyskland på vej til Iran med deres søn.

Udgivet: 27/01/2020

Del artiklen:

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) nytårstale har debatten om tvangsfjernelser og anbringelser i familiepleje bølget i medierne.

Tvangsmæssig adskillelse af børn fra deres forældre vurderes af den uafhængige tænketank Justitia for at være en af de mest indgribende afgørelser, man kan opleve som borger.

Det er derfor også helt afgørende, at processen er omgivet af den højst tænkelige grad af retssikkerhed, og at der ydes den fornødne støtte til forældre og børn.

Alligevel sker det oftere end man skulle tro, at plejefamilier får besøg af de biologiske forældre mhp at hente det anbragte barn hjem.

Tidlig anbragt dreng blev hentet hos plejefamilien

Tidligere på måneden hentede et forældrepar deres fireårige søn hos den plejefamilie, hvor drengen var anbragt, og rejste ud af landet. Selve afhentningen af drengen foregik udramatisk.

Tidligere på måneden udgav Social- og Indenrigsministeriet den socialpolitiske redegørelse. Den belyste, at der ligesom var sket et skifte i, hvem der i dag blev plejeforældre. Herunder den øgede professionalisering.

I den sammenhæng udtalte Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S):

”Det bekymrer mig, hvis vi efterhånden er begyndt at se plejefamilier, der i højere grad bærer præg af at være en form for ’mini-institution’ end en egentlig familie,” siger hun og konkluderer, at ”analysen tænder en advarselslampe”

I følge de kilder NB-Nyt har været i kontakt med foregik udleveringen af drengen udramatisk og professionelt.

Ville flygte til Iran

Planen var efter anklagemyndighedens opfattelse at rejse til Iran med drengen.

Fredag er begge forældre blevet fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg.

Anklager Stephanie Reby fra Fyns Politi kan over for Ritzau ikke røbe, hvad der kom frem under retsmødet, da det blev holdt for lukkede døre. Men hun vil gerne fortælle om sagens hovedtræk.

"Der er tale om et ungt forældrepar, de er født i 1985 og 1992, der er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 215 og for frihedsberøvelse," fortæller anklageren.

Straffelovens paragraf 215 handler om, at man ikke må forhindre forældre - eller i dette tilfælde den myndighed, som har ansvar for barnet - i at udøve denne myndighed.

Parret stammer fra Iran, og ifølge sigtelsen mod dem, var det også her de var på vej hen, da de 10. januar blev anholdt i lufthavnen i Hamburg i Tyskland.

Anholdt efter et døgn

Anholdelsen skete, cirka et døgn efter at parret havde hentet drengen hos plejefamilien, som bor i Faaborg-Midtfyn Kommune.

"Selve afhentningen af drengen foregik udramatisk, men fordi de har fjernet barnet fra der, hvor myndighederne har bestemt, det skal være, og fordi det har varet mere end nogle timer, er de også sigtet for frihedsberøvelse," fortæller Stephanie Reby.

Parret, der er hjemmehørende i Vordingborg Kommune, har været frihedsberøvet i Tyskland siden anholdelsen.

Drengen blev umiddelbart efter anholdelsen bragt tilbage til plejefamilien.

Læs også:
'De unges stemme' - podcast med anbragte i centrum

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Emner: Afgørelser, Jura, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]