Landets 98 kommuner træder i stigende grad til, når borgere har afsluttet behandling på sygehuse.

Hjælp til hjemmedialyse og intravenøs behandling med ernæring og medicin er eksempler på opgaver, som kommunerne hjælper med.

Ifølge en undersøgelse fra KL har næsten otte ud af 10 kommuner har det seneste år oplevet et pres for at overtage nye eller flere behandlingsopgaver fra sygehusene, men mange svarer samtidig, at de mangler aftaler, der giver klare rammer om bl.a. ansvar og økonomi.

- Udfordringen er, at det sker ukontrolleret, og at der ikke følger ressourcer med.

- Det betyder, at vi bliver presset på økonomien og på at have de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL), til ritzau.

Behov for klarere rammer

Professor Jes Søgaard fra Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet er enig i behovet for klarere rammer.

- Problemet er, at der ikke rigtig er nogen plan for det, så det bliver ensartet i hele landet.

- Der mangler aftaler om det organisatoriske setup og økonomien, og så skal Sundhedsstyrelsen ind over med nogle kvalitetsstandarder, siger han til ritzau.

Udfordringen bliver ifølge professoren kun større de kommende år, hvor der vil komme flere behandlingskrævende ældre og kronikere.

En betydelig sengekapacitet nødvendig i Halsnæs

Det er en udvikling, man sagtens kan genkende i Halsnæs Kommune. Det forklarer borgmester Steffen Jensen (S).

"I princippet er vores midlertidige døgnpladser og borgernes egne hjem på mange måder blevet en fortsættelse af de hospitalssenge, som ikke er der mere. Det handler om alt fra dialysepatienter, til KOL- og kræftpatienter, og for de grupper har vi her i kommunen oparbejdet, hvad man kan kalde en betydelig sengekapacitet," siger Steffen Jensen til KL's nyhedsbrev, Momentum.

Udviklingen har været i gang i flere år, og 98 procent af kommunerne melder da også, at de i dag løser særlige behandlingsopgaver, som tidligere lå i sygehusregi.

Det mest udbredte er parenteral ernæring, der er ernæring direkte i blodet, som 82 procent af kommunerne giver, mens 80 procent giver medicin direkte i blodet, og 72 procent står for hjemmedialyse. 45 procent giver kemobehandling, og 9 procent laver blodtransfusioner.

Mens stort set alle kommuner løser sundhedsopgaver, så er det dog langt fra alle, der har aftaler med sygehusene eller regionen, der sætter de overordnede rammer for opgaveløsningen på enkelte områder.

F.eks. har 66 procent af de kommuner, der giver kemoterapi, ingen aftale om rammerne for opgaveoverdragelsen, mens det gælder hver tredje kommune, der laver intravenøse medicinske behandlinger.

På tværs af opgaverne mangler der især aftaler om, hvordan regningen skal betales, og hvem der har det overordnede faglige ansvar gennem forløbet. De forskellige behandlinger sættes altid i gang på sygehuset, men undersøgelsen viser, at kun 54 procent af kommunerne har kunnet indgå aftaler med sygehusene, hvor det i alle aftalerne står klart, at det lægelige behandlingsansvar entydigt kan placeres på en navngiven person, mens 18 procent ingen aftaler har om, hvor ansvaret placeres.

Regeringen har bebudet en reform på sundhedsområdet. Men på et samråd tirsdag afviste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at sætte en dato på.