Statsrevisor Frank Aaen frygter, at der tegner sig et mønster, efter at en gennemgang har afsløret dårlig kontrol med udbetaling af offentlige midler i syv styrelser. (Arkivfoto)

Statsrevisor Frank Aaen frygter, at der tegner sig et mønster, efter at en gennemgang har afsløret dårlig kontrol med udbetaling af offentlige midler i syv styrelser. (Arkivfoto) - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Rigsrevision har påpeget risiko for misbrug i syv styrelser

Gennemgang af revisioner siden 2012 viser adskillige tilfælde af dårlig kontrol med udbetaling af milliarder. Frank Aaen er ikke overrasket.

Udgivet: 11/12/2019

Del artiklen:

Mindst syv styrelser, ud over Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, har fået kritik af Rigsrevisionen for dårlig kontrol med udbetaling af milliarder af kroner.

Det skriver Politiken, der har gennemgået Rigsrevisionens revisioner af statens regnskaber siden 2012.

Dermed har den sikkerhedsbrist, der foreløbig har kostet to ledende figurer i Forsvaret deres stillinger, også været gældende i en række andre styrelser.

Læs også:
Mulig svindelsag får konsekvenser for direktør og chef

I flere tilfælde har de samme medarbejdere alene haft mulighed for at godkende udbetalinger, uden at andre i styrelserne var indover.

Ifølge rigsrevisor Lone Strøm har der været "en øget risiko for svindel" i alle syv myndigheder.

- Kravet om funktionsadskillelse hjælper med at minimere risikoen for svig ved at sikre, at minimum to medarbejdere skal være involveret i en betaling, før den frigives, skriver Lone Strøm i et svar til Politiken.

17 milliarder kroner fordelt på fire ministerier

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har "én medarbejder kunnet foretage udbetalinger alene". Det konkluderede Rigsrevisionen i august.

Udbetalingerne er foregået fra en pulje på 17 milliarder kroner fordelt på fire ministerier.

Der er ikke fundet fejl i udbetalingerne, men "medarbejderen anvendte brugerprofiler og adgangskoder, der var oprettet i kollegers navne", efter at styrelsen formelt havde forsøgt at ændre praksis.

I Udenrigsministeriet "har 463 nuværende og fratrådte medarbejdere haft uberettiget adgang til at godkende økonomiske dispositioner i forhold til den daglige drift og udviklingsbistanden", konkluderer Rigsrevisionen.

Mistanke fra start

I NaturErhvervstyrelsen har ni medarbejdere kunnet "godkende lønudbetalinger til sig selv" i form af blandt andet overarbejde og mistede fridage.

I alt blev der udbetalt for 610.000 kroner.

At den dårlige kontrol med udbetalinger tilsyneladende gælder en lang række styrelser kommer ikke bag på statsrevisor Frank Aaen (EL).

- Det er den mistanke, vi har haft fra starten af sagen. Det viser sig jo, at den overordnede regnskabsinstruks fra Forsvarsministeriet ikke indeholder et krav om, at der skal være fire øjne, der ser på en sag, før den går til udbetaling, siger han.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: HR, Myndighed, Styring

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]