Erstatningssager afgøres i retssystemet. Så klart er svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag.

Ekstra Bladet kunne tilbage i februar fortælle, at Mille Sofie Larsen og hendes tre søskende ikke ville få erstatningen på 300.000 kroner hver fra Odense Kommune, efter at kommunen ikke handlede på de mange underretninger, der blev sendt til kommunen gennem søstrenes barndom.

Det fik næstformand for socialudvalget Karina Adsbøl til at spørge social- og ældreminister Astrid Krag om, hvad ministeren ville gøre for at sikre, at omsorgssvigtede børn vil kunne få erstatning ved myndighedssvigt.

Men ud fra ministerens svar kan man læse, at regeringen ikke har planlagt nogle initiativer, der skal sikre godtgørelse til omsorgssvigtede børn ved myndighedssvigt.

Ministerens svar:

"Først og fremmest mener jeg, at det afgørende skal være, at vi som samfund gør alt, hvad vi kan for, at omsorgssvigtede børn ikke også skal opleve myndighedssvigt. Derfor skal den brede politiske aftale om Børnene Først bl.a. bidrage til, at børn og unge hjælpes tidligere og bedre end i dag."

"Sager om erstatning afgøres i retssystemet, hvilket kan være svært for den enkelte at stå alene med. Derfor er jeg glad for, at Børns Vilkår siden 2013 har fået midler til at rådgive om erstatningssager. Børns Vilkår hjælper bl.a. med at vurdere sagerne, indhente akter og få kontakt til en advokat."

Ministeren vil altså hellere gå præventive veje og understreger, at sager om erstatning afgøres ved domstolene.

"Det er dybt skuffende"

Det svar er næstformand for socialudvalget Karina Adsbøl ikke tilfreds med. Hun fortæller til NB-Social, at hun er skuffet over ministeren.

"I dag er det jo sådan, at hvis du er fejlbehandlet i sundhedssystemet, så kan du søge patienterstatning. Der er ikke på samme måde en ordning inden for socialområdet i forhold til at søge kompensation. Det er ministeren så heller ikke interesseret i at lave, kan man så se ud fra det svar. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Hun anerkender jo ikke, at uanset om det er de her sager, eller det er en fejlbehandling på handicapområdet, så skal det jo være sådan, at borgeren kan få en kompensation for at blive fejlbehandlet i det sociale system," siger Adsbøl og understreger, at hun ikke er overrasket over ministeren.

"Det er jo dybt skuffende, når regeringen har profileret sig på, at landets statsminister er børnenes statsminister. Men når det kommer til handling i forhold til omsorgssvigtede børn eller andet i det sociale system, så vil man ikke kigge på nogle løsninger."

Børns Vilkår: Det giver mening med et erstatningsnævn

Børns Vilkår er heller ikke tilfredse med ministerens manglende initiativer på området.

"Vi har tidligere været ud at sige, at man burde oprette et erstatningsnævn til at behandle disse sager, fordi vi mente, der burde være en anden måde at behandle de her sager på. Det vi kan se, nu hvor vi har været med til at føre nogle sager ved retten, er, at der er noget ved domstolsrammen, der giver mening i forhold til de sager, der ikke er så gamle. Men vi mener stadig, man bør skabe en ramme for, at man tager dem igennem domstolssystemet på en mere skånsom måde," siger juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår og understreger, at de mennesker, det handler om, har brug for noget andet, end det almindelig domstolssystem typisk vil stille til rådighed.

I de situationer, hvor sagerne skal gennem domstolene, mener Børns Vilkår, at man skal være bedre til at tage hånd om borgerne.

"Hvis man henviser sagerne til domstolsbehandling, så er man nødt til at arbejde med adgangen til domstolene – spørgsmålet om fri proces og den måde advokaterne bliver aflønnet på. Ligesom man bliver man nødt til at tage hånd om, at det ikke tager meget lang tid. Det kan være, man kan lave en form for videoafhøring, så det pågældende offer ikke skal fortælle sin historie igen og igen, og man på den måde undgår at fortælle de samme svære ting. Det kan være en svær ramme at være i, så man er nødt til at finde ud af at lave nogle muligheder, hvis det er nødvendigt for det offer, der skal igennem det her. Ellers er det umenneskeligt. Det er en meget svær situation at være i," siger Ingrid Hartelius Dall.

Godtgørelse ved velfærdstab

Det er ikke kun Børns Vilkår, der har idéer til, hvordan man kan give erstatning og godtgørelse. Advokatsamfundet og den juridiske tænketank Justitia har tidligere været ude og foreslå, at man skulle lave en godtgørelsesordning. Her skal en kommune betale en godtgørelse på mellem 10.000 og 50.000 kroner til en borger, hvis kommunen har lavet en grov tilsidesættelse af sine pligter efter serviceloven, der påfører borgeren et ikke uvæsentligt velfærdstab.

Samtidigt skulle Ankestyrelsen efter anmodning fra borgeren eller af egen drift i forbindelse med omgørelse af en klagesag kunne pålægge kommunen at betale for godtgørelsen.