Når chefen kræver, at medarbejderne står til rådighed uden for arbejdstiden, så giver det markant dårligere trivsel, viser ny undersøgelse.

Når chefen kræver, at medarbejderne står til rådighed uden for arbejdstiden, så giver det markant dårligere trivsel, viser ny undersøgelse. - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Grænseløse chefer giver medarbejderne stress

Hvis chefen forventer, at du står til rådighed uden for arbejdstiden, så er risikoen for stress dobbelt så stor. Det viser ny undersøgelse blandt højtuddannede.

Udgivet: 10/12/2019

Del artiklen:

Når chefen kræver, at medarbejderne står til rådighed uden for arbejdstiden, så giver det markant dårligere trivsel.

Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening, som 4.870 højtuddannede har svaret på.

De, der er utilfredse med deres job, har en markant dårligere work-life-balance end dem, der er tilfredse med deres job.

Hvis man fx har en chef, der forventer, at man står til rådighed uden for arbejdstiden, så er risikoen for stress meget højere. 25 procent af dem har oplevet stresslignende symptomer som søvn-, hukommelses-, og koncentrationsbesvær.

Det samme gælder kun 12 pct. af dem, som har chefer, der ikke kræver, at medarbejderne stiller op efter fyraften.

Tillid er et nøgleord

Det har konsekvenser for arbejdsglæden, produktiviteten og den generelle trivsel, hvis medarbejderne ikke har en god balance mellem arbejdsliv og fritid, siger Camilla Kring, som er ph.d. i work-life-balance.

“Fleksibilitet har en stor betydning for work-life-balance og arbejdsglæde”, siger hun til Magisterbladet.

Marianne Thiel Persson, talsperson for Forældre på Arbejde, er kritisk over for det danske arbejdsmarkeds nuværende strukturer.

“Vi skal anerkende, at alle har et arbejdsliv og et familieliv, og det skal fleksibiliteten i arbejdsmarkedet også følge”, siger Marianne Thiel Persson til Magisterbladet.

Helen Feyzi arbejder som studie- og trivselsvejleder på Aalborg Universitet, hvor hun har mulighed for fleksible arbejdstider.

“Vi har nogle faste møder i løbet af semestrene, men lederne kigger os ikke over skuldrene. Man kan mærke, at der er tillid til, at medarbejderne følger de regler og retningslinjer, som universitetet har sat”, siger hun.

“Det er mit indtryk, at mange har det godt på grund af ledelsens tillid. Når ledelsen forstår mine behov uden for arbejdspladsen, så får jeg lyst til at give en ekstra skalle for min arbejdsplads”, siger Helen Feyzi.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: HR, Styring

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]