I 2016 indførte politikerne flere økonomiske stramninger over for kontanthjælpsmodtagere for at gøre det særlig uattraktivt at være på overførselsindkomst - bl.a. kontanthjælpsloftet, som sætter en grænse for, hvor meget den enkelte samlet må modtage i sociale ydelser.

Men forestillingen om, at ringere økonomi får kontanthjælpsmodtagere til at søge ud på arbejdsmarkedet, befinder sig langt fra virkeligheden. Hele 84% af de kontanthjælpsmodtagere, der sidste år fik skåret i deres ydelser pga. kontanthjælpsloftet, var såkaldt aktivitetsparate - dvs. at de ikke umiddelbart var i stand til at gå ud og tage et job. Det viser en analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for FH.

"Økonomiske pisk har gjort titusindvis af borgere fattigere - men er ellers uden virkning. Der er stærkt behov for at forny kontanthjælpssystemet," siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau.

Man pisker løs på de forkerte. Så kort og kontant kan nyere socialpolitik opsummeres til, siger Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Analysen viser, at knap 36.000 personer i første halvår af 2018 blev ramt af enten kontanthjælpsloftet eller den såkaldte 225-timers-regel, som kræver at man i løbet af de seneste tre år har arbejdet mindst 225 timer.

Kontanthjælpsmodtagers verden passer ikke ind i et excelark

De aktivitetsparate, som typisk rammes af kontanthjælpsloftet, har som regel langt mere komplekse problemer end kun at være ledige.

"Vi snakker om mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg, som de bare lige ændrer, hvis ydelsen bliver tilpas lille. Verden er mere kompleks. Alle sociale problemer kan ikke løses ved at skrue på to eller tre knapper i et Excelark," siger Majbrit Berlau.

Ny ydelsesstruktur på vej

Regeringen vil nedsætte en ydelseskommission, som skal give anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der skal træde i kraft midt i 2021.