De såkaldte grundlovsceremonier er en del af den indfødsretsaftale, som den daværende VLAK-regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i juni 2018.

Aftalen blev stemt igennem i december 2018 og trådte i kraft 1. januar 2019. Socialdemokratiets medlemmer stemte blankt ved afstemningen i folketingssalen, mens De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet stemte imod.

Ceremonien finder sted i ansøgerens bopælskommune, efter at lovforslaget om indfødsrets meddelelse er vedtaget af Folketinget. Man skal deltage i ceremonien senest to år efter lovens vedtagelse, og statsborgerskabet er først gældende, når man har underskrevet.

Kommunerne har ansvaret for at afholde ceremonien to gange om året.

Læs også: S-borgmestre ønsker at minister skrotter håndtryks-lov

Ved ceremonien skal man udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne – blandt andet ved at give hånd.

Ansøgeren skal desuden skrive under på at ville overholde grundloven og respektere grundlæggende danske værdier, demokrati og retsprincipper.

Ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, børn under 18 år, ansøgere bosat i udlandet og statsløse født i Danmark omfattet af børne- eller statsløsekonventionen er undtaget fra kravet om at skulle medvirke i ceremonien.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse sende en erklæring til de personer, der er optaget på det pågældende lovforslag. Denne erklæring skal medbringes ved ceremonien og underskrives af kommunen.

Kommunerne sender derefter erklæringerne til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som registrerer, at de enkelte ansøgere har deltaget i en ceremoni og skrevet under på at ville overholde grundloven mv. – og dermed er blevet danske statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil efterfølgende udstede et statsborgerretsbevis, som sendes til ansøgeren.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet