Da Bjarne Petersen fik tilkendt en førtidspension, var det efter 30 års kamp og et langt liv som misbruger.

I de 30 år havde kommunen sendt den tidligere portør i alverdens arbejdsprøvninger, kurser og ressourceforløb. Dagen efter, den 64-årige Bjarne fik sin førtidspension, døde han. Historien om Bjarne kunne A4 fortælle i sidste uge, sammen med nyheden om, at Bjarnes historie langt fra er enestående.

Fire procent dør et halvt år efter de er tilkendt førtidspension

Næsten fire procent af de borgere, der får tildelt førtidspension, når at dø inden for det første halve år. Helt præcist dør 3,8 procent det første halve år, efter de er blevet tilkendt førtidspension. Før reformen i 2013 var andelen på 2,4 procent. Det svarer til en stigning på over 50 procent.

Professor i socialret på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, mener, at det er i direkte strid med grundloven, når man udsætter folk som Bjarne Petersen for lange udredninger gennem arbejdsmarkedet, før man tilkender dem en førtidspension:

– Jeg mener, man går langt over grænsen for, hvor længe man kan afprøve folks forsørgelsesevne. Vi har grundlovens § 75 stk. 2, der handler om, at den, der ikke kan forsøge sig selv, har ret til hjælp fra det offentlige uden yderligere afprøvning, siger Kirsten Ketscher i podcasten Ugen på hæld på A4 Arbejdsliv.

Der skal være et udviklingsperspektiv

Professoren kaldet det i podcasten for et ”disciplinerende forsørgelsessystem”, der altså kan være retsstridigt.

– Er det ordentlige arbejdsvilkår, at man piner og plager mennesker, som man ser ikke kan mere og skal i gang med endnu et forløb, hvor fiaskoen ligger i den anden ende, spørger hun.

Professor ved Aalborg Universitet, John Klausen, vurderer grundlovsspørgsmålet ud fra et før og efter den 1. juni 2018. Den dag blev det nemlig præciseret, at der skal være et udviklingspespektiv i forhold til borgerens arbejdsevne, hvis personen skal i ressourceforløb. Det skete netop for at undgå lange, meningsløse ressourceforløb. Før den dag kan man diskutere, om den gældende lovgivning var i strid med grundloven, mener han.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det foregår meget forskelligt fra kommune til kommune, og at der muligvis stadigvæk er kommuner, der går langt over stregen for, hvad man kan tillade sig. Og hvis det er tilfældet, kan jeg godt være enig med Kirsten Ketscher i, at det er i strid med lovgivningen, men ikke grundloven, siger John Klausen til A4.