Socialrådgivere bruger misvisende tal i protest mod besparelser i København

Dansk Socialrådgiverforening brugte misvisende tal til at dokumentere, at handicapområdet i København har så få penge, at det nærmer sig en "nedsmeltning". Fakta viser, at København tværtimod har et højt udgiftsniveau - se fakta her.

Udgivet: 15/08/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Dansk Socialrådgiverforening fremlagde misvisende tal, da de i en pressemeddelelse om besparelser på handicapområdet  i Københavns Kommune hævdede, at regnskabstallene viser, at “handicapområdet og socialpsykiatrien, er så trængt, at vi nærmer os en nedsmeltning”. Skriver NB-Økonomi

Dokumentationen bag den alarmerende melding var, at København er den kommune blandt de seks største byer, som bruger “færrest penge per indbygger til voksne borgere med handicap, nemlig godt 3000 kroner mod godt 5000 i Randers, der bruger flest.”

NB-Økonomi har faktatjekket tallene i den årlige “6-by opgørelse”.

Og her viser tallene faktisk det stik modsatte billede.

Umiddelbart er tallene i pressemeddelelsen nogenlunde korrekte. De godt 3.000 i København er dog 3.216 kroner, og de godt 5.000 i Randers er 4.933, hvis man bruger de senest offentliggjorte tal.

Men reelt er de tal helt misvisende, fordi de er opgjort pr. indbygger mellem 18 og 66 år, og ikke pr. ydelse.

Dykker man dybere ned i tallene og ser på udgiften pr. ydelse, så bruger København markant flere penge end Randers.

Ifølge opgørelsen gav København 4.902 ydelser, og dermed har København 10,7 ydelser pr. 1.000 18-66 årige, og det betyder at København bruger cirka 301.000 kr. pr. ydelse, mens Randes har 22,5 ydelser pr. 18-66 årig bruger cirka 219.000 kroner pr. ydelse.

Tallene her skal dog også tages med forbehold, fordi der kan være forskel på, hvor påholdende kommunerne er med tildele ydelser, og der findes ingen dækkende opgørelser over antallet af handicappede og graden af handicap.

Ifølge økonomidirektør Lars Sønderby fra Randers Kommune har alle universitetsbyerne lave udgifter til handicappede målt pr. indbygger, fordi de “har rigtig mange unge som ikke er handicappede”, og derfor bliver udgiften til de relativt få handicappede delt ud på flere 18-66 årige.”

Modsat argumenterer København for, at det skyldes at kommunen har en strammere visitation.

Ifølge et notat til Socialudvalget fra november, at de høje enhedspriser og den lave andel af 18-66 årige der modtager ydelser “indikerer (…) at København har en målgruppeafgrænsning, hvor det er borgere med et  omfattende støttebehov, der visiteres til kommunens tilbud på området.”

Fagforenings tal ville pege på stort sparepotentiale for ældre handicappede

Hvis man tager udgangspunkt i  socialrådgivernes måde at bruge tallene på, så burde København kunne gennemføre store effektiviseringer på området for handicappede over 67 år, hvor kommunen bruger 4.902 kroner pr. 67+ årig, mens Randers kun bruger 1.366.

København bruger altså mere end tre gange så meget som Randers pr. 67+ årig handicappede borger.

Men dykker man ned i tallene, så skyldes den forskel primært, at København har dobbelt så mange ydelser pr. ældre handicappede sammenlignet med Randers, og derfor er gennemsnitsprisen pr. ydelse i København kun lidt højere (cirka 292.000 kroner mod cirka 226.000 kroner i Randers).

Socialrådgivere: Vores pressemeddelelse bygger også på andet

Næstformand i region Øst i Dansk Socialrådgiverforening erkender, at tallene kunne være mere præcise, men han mener ikke, at det ændrer på pressemeddelelsens hovedbudskab.

“Godt se, at tallene ikke fortæller hele virkeligheden, men vi bygger også vores pressemeddelse på vores medlemmer, som fortæller at de oplever dårligere og dårligere muligheder for at give borgere med handicap den støtte, som de har brug for,” siger han.

Ifølge Rasmus Balslev viser tallene, at København har en meget restriktiv visitation:

“Hvis enhedsprisen er høj, så indikerer det jo, at meget får kommer igennem nåleøjet og derfor kræver meget omfattende service, som dermed bliver dyrere målt pr. ydelse.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22

Emner: Budget, Socialøkonomi, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]