Statsminister Mette Frederiksen har invitereret Godhavnsdrengene og repræsentanter for andre børnehjemsbørn til et arrangement på Marienborg, hvor statsministeren giver en officiel undskyldning for statens manglende tilsyn tilbage i forrige århundrede.

Sagen om Godhavnsdrengene er en grim historie, hvor det officielle Danmark gang på gang har trukket i nødbremsen for at undgå den situation, at man skulle sige undskyld for en adfærd, som selv ikke i datidens ånd var i orden.

Navnet Godhavn har gennem en årrække stået for en uhyggelig fortælling om samfundsvigt. I dag giver historien alle ansatte følelsen af en særlig forpligtelse. En forpligtelse til konstant at arbejde for en sund pædagogik.

Fremtiden må ikke kunne sætte en finger på vores adfærd

“Fremtiden må gerne dømme os for vores fejl og valg af pædagogiske metoder, men de må ikke kunne sætte en finger på vores pædagogiske og menneskelige adfærd,” siger den nuværende forstander på Godhavn, Søren Skjødt.

I dag tager behandlingspædagogikken på Godhavn udgangspunkt i, at ethvert barn har ret til at blive behandlet individuelt ud fra en særlig tilrettelagt og målrettet behandlingstænkning, der tager højde for barnets historie, følelser og forudsætninger.

“Det er en noget anden adfærd, end den der i 1960-erne prægede Godhavn,” fortæller Søren Skjødt og fortsætter:

“Vi er i dag særligt forpligtede til at rense alt, hvad der måtte minde om fortiden ud af institutionens virke, så vi står tilbage med de rene mursten og en adfærd, der også er holdbar om 50 år.”

“Historien om Godhavnsdrengene er en del af Godhavns historie. Den står vi ved, og den forpligter os dagligt til at være bevidste om vores adfærd i arbejdet med de unge,” forklarer Søren Skjødt.

“Når du først en gang har kigget ind i øjnene på de gamle Godhavnsdrenge og hørt deres historie, når de besøger os, så rammes du af en helt særligt forpligtigelse.”

Vi har taget handsken op, bruger historien aktivt og byder tilsyn velkommen

Ifølge Søren Skjødt kunne Godhavn, som mange andre organisationer og virksomheder har gjort i lignende situationer, have valgt at skifte navn og krybe i flyverskjul.

“Men det har vi ikke gjort. Vi har taget handsken op og brugt vores historie aktivt, i vores pædagogik og hverdag. Ser du for eksempel på alle de tilsyn, vores branche udsættes for, kan man nogle gange synes, det er for meget, men så skal du tænke på dengang, Godhavnsdrengene lå på sovesalene og blev udsat for misrøgt og misbrug uden tilsyn fra myndighederne.”

“Vi har valgt at professionalisere og åbne Godhavn, hvilket bl.a. betyder, at vi mindst en gang om måneden har besøg af en Godhavnsdreng, der ved sit besøg minder os om fortidens hændelser og på den led motiverer og forpligter os i vores arbejde,” slutter Søren Skjødt.

Godhavnsdrengene har i årevis deltaget i arrangementer med det nuværende personale og ledelse på Godhavn. De har sammen bidraget til Zentropas film ”Der kommer en dag” fra 2016, og begge parter regner med, at den positive kontakt vil fortsætte. I et brev til nutidens institution udtrykker Foreningen Godhavnsdrengene betydningen af den forandring, de møder, når de besøger Godhavn i dag.

”Der vælter stadig mange rædselsminder frem, når vi besøger Godhavn, men I har formået, at vi føler os velkommen, når vi gang på gang dukker op… Vi har rigtig mange af “de gamle”, som frygter at vende tilbage, og vi har haft flere med, som vendte om, da de så bygningerne. De kan ikke forstå, at man i dag bliver mødt med venlighed, når man besøger stedet. Så stor tak til personalet for det store arbejde, I gør i dag. I låser ikke børn inde som dengang, vi var anbragt, men lærer dem at blive voksne.”

– underskrevet ”Med stor tak fra Godhavnsdrengene”