En talemåde lyder, at politiske sejre har mange fædre. At dømme på resultatet af sommerens folketingsvalg er Børns Vilkår en af disse fædre. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Interesseorganisationen fra 1977, der kæmper for at stoppe socialt svigt blandt samfundets mindste, var selvsagt ikke på stemmesedlen. Men bag linjerne har ngo’en med årevis af slid været med til at gøde jorden på en måde, så Mette Frederiksen (S) på valgnatten kunne konstatere, at den 5. juni var historisk af to årsager. Det var klimaets valg. Og det var børnenes valg. Sådan lyder det fra eksperter og en politiker om organisationens indflydelse.

En af de bedst ledede ngo’er

”Børn er virkelig blevet hot i dansk politik. Når minimumsnormeringer og Sjælsmark fyldte så meget i valgkampen, er det, fordi emnerne blev bragt til torvs af dygtige interessevaretagere. Herunder Børns Vilkår, som i de senere år er blevet en af de bedst ledede ngo’er, vi har herhjemme,” siger Peter Mose, partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose.

Han er en af flere, der placerer Børns Vilkår i superligaen over de interesseorganisationer, som er bedst til at præge dansk politik.

En måske lidt paradoksal placering, når man gransker nøgletallene. Med sine cirka 36.000 medlemmer er Børns Vilkår milevidt fra det antal, som Ældre Sagen (865.000), Kræftens Bekæmpelse (402.000) og Danmarks Naturfredningsforening (130.000) kan bryste sig af. Børns Vilkår har 100 ansatte, og således findes der også andre ngo’er, som her slår Børns Vilkår i muskelkraft.

Med evnen til at sætte dagsordenen kan man fordreje retningen

Venstres børneordfører i seneste valgperiode, Anni Matthiesen, mener da også, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om Børns Vilkårs indflydelse er berettiget:

”De er magtfulde og sender mange rapporter ud, som får meget taletid. Men jeg synes derfor også, at vi som politikere skal passe på med, at vi ikke bare løber deres vej.”

Hun peger på, at Børns Vilkår med sin evne til at sætte dagsordenen også kan fordreje den i en retning, som ikke altid giver mening.

”Jeg må være ærlig og sige, at de nogle gange er for frembrusende i deres rapporter. Der er lidt ’ulven kommer’ over det. Der er mange følelser på spil, når man taler om børn, og det er et problem, hvis man lader sig rive med af deres rapporter, der ikke altid har den kvalitet, man kunne forvente.”

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk