Demonstration mod den meget omdiskuterede Offentlighedslov på Christiansborg Slotsplads tirsdag d. 4 juni 2013. Offentlighedsloven forventes vedtaget i Folketinget senere i dag. (

Demonstration mod den meget omdiskuterede Offentlighedslov på Christiansborg Slotsplads tirsdag d. 4 juni 2013. Offentlighedsloven forventes vedtaget i Folketinget senere i dag. ( - Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2013)

Venstre kan nedlægge veto mod ny offentlighedslov

Selv om flere af de partier, der forhandler med S-formand Mette Frederiksen, håber at kunne presse hende til lempelser af offentlighedsloven, så vil Venstre ifølge et notat få vetoret over for lempelser.

Udgivet: 20/06/2019

Del artiklen:

Både SF, EL og R har længe haft ønsker om kraftige lempelser af loven, der regulerer adgangen til aktindsigt i eksempelvis ministerier. Meget tyder dog på, at de tre partier kan få svært ved at få lempelser igennem. Valgresultatet betyder, at partierne formentlig også vil skulle overbevise Venstre, hvis de skal komme igennem med lempelser i denne valgperiode. Det til trods for at både R og SF opsagde forliget før valget for at kunne stå frit til at ændre loven efter et valg. Det skriver Politiken torsdag.

»Socialdemokratiet har ikke opsagt noget forlig, og Venstre har heller ikke opsagt noget forlig, og derfor er der, som jeg forstår det, stadig et forlig, fordi Venstre og Socialdemokratiet har flertal. Derfor kan man kun ændre, hvis vi er enige om det, og det vil også inkludere Venstre«, siger Venstres ordfører på området, Jan E. Jørgensen, til Politiken, efter at han har fået forelagt et halvt år gammelt svar fra endnu fungerende finansminister Kristian Jensen (V).

Det var SF’s gruppeformand, Jacob Mark, der i november på Folketingets vegne spurgte finansministeren, hvad det generelt kræver at opsige et forlig. Ifølge svaret gælder, at »hvis et forlig opsiges af ét eller flere partier med virkning fra næste folketingsvalg, så vil forliget fortsat være gældende efter et valg, hvis de resterende partier bag forliget fortsat repræsenterer et flertal i Folketinget«. Det er den sidste del af svaret, der er afgørende. Netop fordi Venstre og Socialdemokratiet – der altså ikke har opsagt forliget –tilsammen har et flertal på 91 mandater, medgiver også SF’s Jacob Mark, at det kan blive svært at få ændringer igennem.

»Vi har da haft det med inde ved bordet, for det er et af vores forhandlingskrav, men det er klart, at noget af det, jeg synes, der var rigtig trist ved valgresultatet, var, at de partier, der fortsat ikke ønsker at bringe mere åbenhed ind i beslutningsprocesserne, det er dem, der har et flertal nu, og det gør det meget svært for os at få noget igennem på det her område, tror jeg«, siger han til Politiken.

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund mener, at det er et fortolkningsspørgsmål, hvordan forligsreglerne er, og hun satser fortsat på, at de tre partier R, SF og EL kan presse S til at gennemføre lempelser. Socialdemokratiet ønsker ikke at svare på, om partiet er enigt i, at forliget grundet flertallet mellem S og V fortsat eksisterer. De radikales leder, Morten Østergaard, har ikke over for Politiken ønsket at forholde sig til sagen om Venstres mulige vetoret.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:21

Emner: Jura

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]