Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF) tilbyder hun nu færre nattevagter i træk og mulighed for at tage en lille lur op jobbet

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF) tilbyder hun nu færre nattevagter i træk og mulighed for at tage en lille lur op jobbet - Foto: Maskot/ Ritzau

Borgmester gør op med usunde nattevagter: Tag en lur på jobbet

Københavnsk borgmester vil gøre op med sygeplejersker og sosu'ers usunde natarbejde og indføre ret til at tage en lille lur på jobbet.

Udgivet: 18/06/2019

Del artiklen:

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), vil gøre op med sygeplejersker og sosu’ers usunde natarbejde på byens plejehjem. Syv nattevagter på stribe er for meget, mener borgmesteren.

I stedet tilbyder hun nu færre nattevagter i træk, mindre fysisk belastende arbejde og mulighed for at tage en lille lur op jobbet. Det skriver A4 Nu.

Det er forskning, som peger på, at der er en sammenhæng mellem antallet af nattevagter og risikoen for blandt andet diabetes, kræft og hjerte-karsygdomme og arbejdsulykker, der får borgmesteren til at varsle nye arbejdstider.

– Vi har brug for nattevagter, og derfor har jeg et ønske om at gøre det mere sundt at arbejde om natten, siger Sisse Marie Welling til A4 Nu.

Hendes opmærksomhed er rettet mod de ordninger, hvor medarbejderne arbejder syv nætter i træk og efterfølgende har syv dage fri.

– Vi ved, at disse 7-7-vagter øger risikoen for en række sygdomme, siger Sisse Marie Welling.

Fremover vil alle nyansatte højest få fire nattevagter i træk, og den nuværende stab vil få tilbud om samme ordning. Desuden vil nattevagterne slippe for en række praktiske og fysisk belastende opgaver, der lige så godt kan klares om dagen. Det gælder blandt andet oprydning, vask, borddækning og medicindosering. Den nye ordning giver tillige vagterne ret til at tage en lille lur – i form af 20 minutters powernap – i løbet af natten.

Det er dog ikke hos alle nattevagter, at borgmesterens plan falder i god jord. En undersøgelse, som kommunen har foretaget blandt sygeplejersker og sosu’er, har vist, at de nuværende nattevagter er glade for deres arbejdstider. De får nu mulighed for at prøve de nye vagtrul i en frivillig ordning med garanti for at kunne vende tilbage til de kendte syv vagter i træk.

Sosu’ernes fællestillidsrepræsentant Susan McAlden er tilfreds med, at det bliver frivilligt, om kollegerne vil overgå til de nye vagter.

– Nattevagterne er glade for deres nuværende arbejdstid og bekymrede for, hvad de ekstra skift kan gøre ved kroppen. De oplever en stor frihed i dag, som de forudser går tabt, og de synes, at det vil være en stor omvæltning, hvis de skal arbejde i de nye rul, siger Susan McAlden til A4 Nu og uddyber:

– De fleste nattevagter er over 50 år og har været her i mange år. De føler, at de er sunde og raske, og de har indrettet deres liv efter at arbejde om natten. Derfor er det lidt sværere for dem at skifte.

Det er ikke første gang, at Københavns sundshedsborgmester indfører forandringer for byens nattevagter. I maj tilbød hun alle gravide sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere at blive overflyttet til dagvagter.

a4nu.dk/artikel/arbejdstid

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:21

Emner: Forebyggelse, Plejehjem, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]