Begrebet kernevelfærd  bruges hyppigt  i valgkampen af både statsministerkandidaterne og andre, men vi høre kun om normalområdet. De ældre, de syge og børnene, men hvad med mennesker med udviklingshæmning, hvor er de havnet i debatten om kernevelfærd?

Kantar-Gallup har for Landsforeningen LEV lavet en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af vælgerne og her mener over 90 procent af de adspurgte, at det er kernevelfærd, når der ydes god og tilstrækkelig hjælp til mennesker med udviklingshæmning. Man skulle derfor synes at statsministerkandidaterne, hvad enten de hedder Lars, Mette, Uffe eller Pernille ville tale noget mere om og for det specialiserede velfærdsområde.

Milliard-besparelser på handicap-området skjules i et kunstgreb.

Vælgerne er som sagt ikke i tvivl, alligevel taler politikerne ikke om det i valgkampen, så måske der er for langt fra Christiansborg til danskerne? Ifølge den socialpolitiske redegørelse fra 2018 er der de seneste år blevet omlagt sociale ydelser med en besparelseseffekt på cirka 2 milliarder kroner på handicapområdet, hvilket har haft konsekvenser for mennesker med udviklingshæmning.

Der er eksempelvis sket det, at frem for at give borgeren et døgndækket botilbud efter serviceloven, opfører kommunerne boliger til personer med handicap mv. efter almenboligloven, hvor borgeren kan modtage det man kunne kalde punkt-hjælp i form af socialpædagogisk støtte efter serviceloven. Det er mere styrbart og kræver mindre beredskab end døgndækkede tilbud. Dette håndgreb giver en stigning i kommunernes forbrug af socialpædagogisk støtte, men altså et udgiftsfald på ca 2 milliarder i besparelser på botilbud og beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Hertil kommer usikkerheden for de handicappede, når kommunerne foretager de her store ændringer i sårbare menneskers liv.

Specialområdet er en del af kernevelfærden og bør prioriteres i valgkampen

Anni Sørensen, der er Landsformand i LEV undrer sig over den store uoverensstemmelse mellem vælgernes ønske om prioriteringen af kernevelfærd til mennesker med udviklingshæmning og så den tilspidsede virkelighed, som mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende oplever i dagligdagen.

-Danskerne er entydige i deres opbakning til, at børn, unge og voksne med udviklingshæmning er en helt grundlæggende del af kernevelfærden her i landet og at det er en kernevelfærd, som skal prioriteres højere. Et stort flertal er oven i købet indstillet på at betale mere i skat, viser undersøgelsen, siger Anni Sørensen.

Hvem vil være statsminister for mennesker med udviklingshæmning?

Anni Jørgensen mener, at handicapområdet som den specialiserede del af vores velfærd bliver udsultet i dagligdagen og overset i valgkampen. Hun håber at undersøgelsen vil rykke politikerne i den valgkamp de nu har gang i. Hos hender burde det nemlig ikke være et spørgsmål om man tilhører rød eller blå blok, men et spørgsmål om hvem der vil prioritere området og være statsminister for mennesker med udviklingshæmning?