Debatindlæg fra forskningschef Henrik Christoffersen, Cepos

Redaktør Arne Ullum (AU) har her på NB Økonomi skrevet et debatindlæg om kommunernes finansiering. Det fremstår umiddelbart som en artikel, men kritikken i artiklen bliver ikke primært rejst af dens eneste kilde, men derimod af AU selv, hvorfor jeg betragter det som et debatindlæg.

Og det er en sønderlemmende kritik af den måde, Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner kommunernes udgiftsbehov på. Det skriver AU dog ikke direkte. I stedet retter han skytset mod CEPOS og mig, som tager Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger alvorligt. Det er nok vand på AU’s læseres mølle, for alle kommuner bruger mange kræfter på at kritisere disse beregninger og på at argumentere for, at det er umuligt at vurdere deres effektivitet. Dog kan de under alle omstændigheder blive enige om, at de skal have flere penge taget fra de andre kommuner.

Alle kommuner har eget bud på bedre udligningssystem

AU betegner Økonomi- og Indenrigsministeriets tal – og vores brug af dem – som en fejl. Det er en meningsløs og uvederhæftig formulering.  For hvis noget er fejlagtigt, må det kunne ses i forhold til noget, som er rigtigt. Det sidste findes imidlertid ikke i denne sag, og det findes i det hele taget ikke i politik – og fordelingen mellem kommunerne er jo politik. Jeg undrer mig over, at AU ikke har forståelse for det. Det er så meget desto mere forunderligt, at AU’s debatindlæg er kemisk renset for bud på den rigtige beregning af, hvorledes kommunernes milliardstore bloktilskud skal fordeles og på, hvorledes der gennem udligningen skal bedrives omfordeling mellem kommunerne. Det er som om der blot skal rettes et par teknikaliteter af begrænset betydning, og så har vi den rigtige løsning. Det er nonsens.

Hver enkelt kommune har – modsat AU – deres eget bud på den rigtige beregningsmetode. Sjovt nok giver hver kommunes løsning netop dem selv flere penge. Derimod har ingen kommune endnu fremkommet med oplæg til et kommunalt finansierings- og udligningssystem, som løser de meget store forvridningsproblemer, som findes i det nuværende system. Det er heller ikke en problematik, som overhovedet optager AU.

Falder i tråd med venstrefløjens kritik af Finansministeriet

Ullums debatindlæg falder godt i tråd med den politiske venstrefløjs krig mod finansministeriets økonomiske konsekvensberegninger af den økonomiske politik. Her findes heller ikke konkrete og dokumenterede overlegne metoder. Konsekvensen af sådan krigsførelse er derfor nedbrydning af tilliden til noget system overhovedet, og alles kamp mod alle står så tilbage. Altså den stærkes eller højest klynkendes ret. AU tegner hermed et destruktivt perspektiv for dansk politik.