Danske småøer og kommuner siger nej tak til gratis færger i den kommende sommer. Man ønsker i stedet indført et helårligt 'landevejsprincip.' (Arkiv)

Danske småøer og kommuner siger nej tak til gratis færger i den kommende sommer. Man ønsker i stedet indført et helårligt 'landevejsprincip.' (Arkiv) - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Øerne: Hellere landevejsprincip end gratisbillet

Ø-borgmestre og Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår folketingspolitikerne at udvide det såkaldte landevejsprincip til at gælde hele året.

Udgivet: 04/03/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

På en høring på Christiansborg i forrige uge blev det debatteret, hvordan turist- og oplevelsesindustrien kan hjælpes og kompenseres.

Det har fået en stribe ø-borgmestre på Ærø, Samsø, Fanø og Læsø sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer til at komme med sit eget forslag til politikerne. Det siger Ærø-borgmester Ole Wej Petersen (S) til Fyens Stiftstidende:

"Lige meget hvad de finder ud af, er vi glade for, at der er nogen, der vil støtte os. Men det bedste ville være for os, hvis vi fik landevejsprincippet hele året, så priserne ikke steg om sommeren," siger Ole Wej Petersen.

Læs også:
Småøer vil sænke færgepriser i højsæsonen

Landevejsprincippet er en trafikpolitisk betegnelse for, at det ikke skal være dyrere at sejle med færgen til øen, end det vil koste at køre strækningen i bil.

Under genåbningen i sommeren 2020 blev det via statsligt tilskud gjort helt gratis at få sejlet en bil over med nogle af de mindre færger. Men det er ikke en løsning, Ole Wej Petersen ønsker gentaget, for nogle af øerne blev overbelastet af biltrafik.

“Sidste år gav man så mange penge, at det hele blev gratis. Vi ønsker i stedet at strække perioden med billige billetter, frem for at gøre det gratis for biler,” siger Ole Wej Petersen til Fyens Stiftstidende og henviser til, at flere af øerne har svært ved at kapere for mange biler og autocampere i sommerperioden.

Læs også:
Gratis færgebilletter virkede efter hensigten

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Temaer: Hjælpepakker

Emner: Infrastruktur, Trafik, Ærø Kommune, Turisme, Landdistrikter, Øer

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]