Siden januar har der ikke været afholdt store sportsbegivenheder med tilskuere her i Danmark. Dette er et arkivbillede fra Superliga-kampen Brøndby vs FC Nordsjælland den 16 maj 2013 på Brøndby Stadion.

Siden januar har der ikke været afholdt store sportsbegivenheder med tilskuere her i Danmark. Dette er et arkivbillede fra Superliga-kampen Brøndby vs FC Nordsjælland den 16 maj 2013 på Brøndby Stadion. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Anbefalinger til større arrangementer kommer i midten af april

Ekspertgruppe skal til april lave anbefalinger til, hvordan man kan afholde større arrangementer forsvarligt. Større arrangementer inden for kultur og idræt må derfor fortsat vente på en genåbning.

Udgivet: 23/03/2021

Del artiklen:

Som en del af den nye genåbningsplan nedsætter aftalepartierne en "hurtigt-arbejdende" ekspertgruppe, der i midten af april skal komme med anbefalinger til, hvordan større arrangementer kan afholdes forsvarligt.

Det fremgår af aftaleteksten for genåbningsplanen.

- "Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten, med mere – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af coronapas," lyder det.

Anbefalingerne skal "indtænkes" i den gradvise genåbning, når de kommer. Hvordan de indtænkes, skal der være politiske forhandlinger om.

Forsamlingsforbud udfases

Desuden vil regeringen ligeledes i midten af april fremlægge en plan for udfasningen af forsamlingsforbuddet. Det sker på baggrund af Epidemikommissionens faglige rådgivning.

Ud over anbefalinger til større arrangementer skal ekspertgruppen også kigge på den såkaldte superligaordning. Den tillod sidste sommer, at fodboldklubber i landets bedste række kunne dele deres stadioner op i afsnit à 500 tilskuere. Alle afsnit skulle have egen indgang, egne toiletter og egne salgsboder.

Dele af idrætten er dog en del af den kommende fastlagte genåbning. Som udgangspunkt åbnes der for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år den 21. april.

6. maj åbnes der som udgangspunkt for for indendørs idræt for voksne over 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene skal der dog forhandles om blandt partierne.

Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter genåbnes efter planen 21. maj.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Temaer: Hjælpepakker

Emner: Genåbning, Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]