Den nye politireform giver mulighed for, at kommunerne landet over som forsøgsordning kan etablere et kommunalt vagtværn, der kan bidrage til ro og orden i kommunen. Flere kommuner ser et potentiale i, at et kommunalt vagtværn kan bidrage til eksempelvis at forebygge indbrud eller gribe ind over for larmende udendørsfester.

På nuværende tidspunkt står det ikke fast, hvilke konkrete beføjelser de kommunale vagter kommer til at få. Men ifølge DR, så ønsker borgmestrene i Gentofte, Greve og København, at vagterne blandt andet skal kunne udstede bøder, patruljere på S-togsstationer, køre med blå blink og overvåge med droner.

Gentoftes borgmester Hans Toft (K) har tidligere fortalt til Berlingske, at han synes, det er godt nyt, at kommunerne skal spille en mere aktiv rolle i kampen om at få bugt med indbrud. Et vigtigt middel eftersom især velstillede husejere i Gentofte Kommune i en lang årrække har været plaget af indbrud.

"Når politiet efter eget udsagn ikke har ressourcer til at rykke ud så hurtigt, som borgere med rette kan forvente, må der tænkes nyt. Så er tryghed også en opgave for en kommune, og vi må gøre op med det tabu, at kun politiet kan beskæftige sig med borgernes tryghed," har Hans Toft tidligere udtalt til Berlingske.

Hans Toft (K) håber på, at forsøgsordningen sætter ind på flere områder.

"Vores vægterkorps skal være et supplement til politiets arbejde. Jeg forestiller mig vagter, der er udstyret med kameraer, megafoner og schæferhunde. De skal kunne køre udrykning med blå blik, og så skal de være fremme senest fem minutter efter, at en borger har slået alarm", siger Hans Toft til DR.

I København påpeger overborgmester Lars Weiss (S), at de private vagter kan udstede bøder til folk, der larmer og sviner i nattelivet.

I Greve er borgmester Pernille Bechmann (V) også glad for udsigten til kommunale vagtværn.

"Vi oplever at hr. og fru. Greve føler, der er utrygt på vores stationsområder, og det kunne vi godt tænke os, at sætte ind overfor ved at lade private vagter være på stationsområdet," siger Pernille Beckmann til DR.

Tryghedsudvalg nedsat

I Hørsholm Kommune glæder borgmester Morten Slotved (K) sig over den nye forsøgsordning, da kommunen er belastet, når det kommer til indbrud.

“I Hørsholm er vi meget positive omkring forsøgsordningen og har derfor nedsat et tryghedsudvalg bestående af politikere, politi og borgere, der sammen forsøger at finde den mest hensigtsmæssige løsning på et kommunalt vagtværn," siger Morten Slotved (K) til NB-Kommune.

Jan Klit er formand for tryghedudvalget i Hørsholm Kommune og siger til NB-Kommune:

"Mange af Hørsholms borgere oplever, at det er utrygt at færdes på Kokkedal Station, og forældre sender ikke med god vilje deres børn afsted med toget. En måde, vi kan komme dette problem til livs på, er ved at indsætte tryghedsvagter, der kan være fysisk tilstede på stationen," siger Jan Klit.

Om vagterne skal udstede bøder og køre med blå blink kan Jan Klit ikke svare på. Det kommer an på, hvad tryghedsudvalget ved et kommende møde i februar mener, at der er brug for, og hvad der kan finansieres. Men tryghedsvagter, der er synlige i bybilledet, kan være et godt sted at starte, hvis kommunen og borgerne ønsker mere tryghed.

Dertil påpeger Jan Klit, at Hørsholm også er en af de nordsjællandske kommuner, der har store udfordringer med indbrud. Her kan forsøgsordningen måske også bruges til at gøre en forebyggende indsats.

Afventende kommuner

Selvom de nordsjællandske kommuner i lang tid har haft høje indbrudsrater (ser man bort fra fra tiden med covid-19), så er det ikke alle kommuner, der mener, at et kommunalt vagtværn er en hensigtsmæssig løsning.

"Jeg synes principielt, at politiet skal tage sig af politiopgaver, og at kommuner skal tage sig at kommunale opgaver. Men jeg vil ikke afvise noget, og nu vil jeg vente og se, hvordan ordningen bliver skruet sammen," sagde Allerød-borgmester Karsten Längerich (V) til Berlingske i november.

Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Petersen (S) fortæller til NB-Kommune, at han er meget positivt stillet over for ordningen og de muligheder den kan give, men afventer endnu konkrete tiltag i Fredensborg.

Fredensborg-borgmesteren følger især arbejdet og udviklingen i nabokommunen Gentofte, fordi han mener at et tværkommunalt samarbejde er at foretrække på dette område. Går Fredensborg samme vej som eksempelvis Gentofte, så har Thomas Lykke Petersen en klar holdning til, hvad vagtværnet skal anvendes til.

"Hvis behovet opstår, så skal vagtværnet bruges til at nedbringe indbrudsstatistikken og skabe tryghed og ro, hvis unge mennesker hænger ud forskellige steder og laver ballade," siger borgmester-Thomas Lykke Petersen (S).

Et skred i forhold til reststaten

Politiforbundet ser med stor skepsis på den nye politiske åbning for kommunale vagtværn. Brug af private vagtværn er ifølge dem et skred i forhold til retsstaten.

"Vi vil gerne advare på det allerkraftigste mod at gå den vej. Det er simpelthen et opgør med de principper, der er fundamentale for retsstaten. Det er en glidebane, som dybest set er betinget af, at man har sparet politiet så meget ned, at vi ikke har timer nok. Så er man åbenbart i stedet villig til at udhule de principper, som vi alle sætter pris på i en tryg og tillidsbaseret retsstat", fremgår det på Politiforbundets hjemmeside, at forbundsformand Claus Oxfeldt mener.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er dog ikke bekymret.

"Magten og voldsmonopolet ligger hos politiet, men vagterne skal være til stede på en måde, hvor de kan skabe den tryghed, som vi gerne vil have," siger justitsminister Nick Hækkerup (S) til DR.