Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at man ved at nedbringe sygefraværet på niveau med det private arbejdsmarked kan tilføre betydeligt flere hænder i stat, regioner og ikke mindst kommuner. (Modelfoto)

Analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at man ved at nedbringe sygefraværet på niveau med det private arbejdsmarked kan tilføre betydeligt flere hænder i stat, regioner og ikke mindst kommuner. (Modelfoto) - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Stort potentiale i lavere sygefravær i kommunerne

Den offentlige sektor kunne få glæde af ydeligere 8.200 par hænder, hvis sygefraværet bringes ned på niveau med det private arbejdsmarked, viser analyse fra DA. I kommunerne er der flest job at hente, da det gennemsnitlige sygefravær ligger højere her sammenlignet med stat og regioner.

Udgivet: 20/01/2021

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

Når Danmark kommer ud på den anden side af pandemien, vil det igen være relevant at se på, hvordan arbejdsudbuddet øges. Her spiller sygefraværet i den offentlige sektor, især i landets kommuner, en rolle. I følge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan et nedbragt sygefravær nemlig indfri 8.200 flere stillinger i den offentlige sektor. Det skriver Berlingske.

"Når regeringen gennemfører tiltag, der trækker arbejdskraft ud af arbejdsstyrken – som eksempelvis den tidlige Arne-pension – er vi alle forpligtet til at finde veje til at få flere hænder og hoveder ud på arbejdsmarkedet. Og her er sygefraværet i den offentlige sektor oplagt at se på", forklarer Christina Sode Haslund, der er arbejdsmiljøchef i DA.

Størst potentiale i kommunerne

I kommunerne er det gennemsnitlige sygefravær på 13,3 dage. Sammenligner man sygefraværet i den offentlige sektor med den private, kunne kommunerne med et lavere sygefravær få cirka 5.700 ekstra par hænder. De resterende hænder skal findes i staten og i regionerne, hvor et nedbragt sygefravær kan tilføre knap 1.050 og 1.500 flere stillinger.

Tallene kommer fra DA, der har sammenlignet sygefraværet i jobfunktionerne lærere, sygeplejersker og pædagoger i de to sektorer før pandemiens udbrud i 2019.

I de kommuner, hvor sygefraværet et højest, havde de ansatte mere end tre ugers sygefravær. Arbejdsmiljøchef i DA fortæller, hvad den offentlige sektor kan lære af det private arbejdsmarked.

"Det, der virker i det private, er, at man er rigtig god til at iværksætte en tidlig og en aktiv forebyggende indsats i dialog med den sygemeldte, og derved sikrer man, at sygefraværet ikke udvikler sig," siger Christina Sode Haslund til Berlingske.

Læs også:
Stor forskel i udviklingen i sygefraværet

Forskel i kommunerne

I kommunerne er der generelt stor forskel på, hvordan antallet af sygedage fordeler sig. De kommuner der har det laveste sygefravær har i gennemsnit 10 dages sygefravær pr. fuldtidsansat. Til sammenligning har kommunerne med højest sygefravær i gennemsnit 15,6 sygedage pr. fuldtidsansat.

Københavns Kommune er et godt eksempel på en kommune, der har nedbragt antallet af sygedage markant. På 10 år er landets største kommune lykkes med at sænke sit sygefravær med 31 procent, fortæller Christina Sode Haslund fra DA.

"Københavns Kommune ligger i dag lidt over midten på listen og er lykkedes med en indsats, som har taget fat på en lang række områder. Der er ikke hurtige løsninger, men hvis én kommune kan rykke sig så meget, viser det, at der er noget at gøre", siger hun til Berlingske.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Temaer: Beskæftigelsesindsats, Beskæftigelse

Emner: Københavns Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]