Letbanen, elbus, på cykel eller gåben er nogle af de alternativer, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) forestiller sig, at århusianerne vil benytte, når de ikke længere må køre ind byen med benzin- og diselbil.

Letbanen, elbus, på cykel eller gåben er nogle af de alternativer, som borgmester Jacob Bundsgaard (S) forestiller sig, at århusianerne vil benytte, når de ikke længere må køre ind byen med benzin- og diselbil. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Borgmester vil forbyde benzin- og dieselbiler i byen inden 2030

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) går nu all-in med et forslag om, at kommunen skal forbyde køretøjer med fossile brændstoffer så hurtigt som muligt - og inden 2030.

Udgivet: 15/03/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Der skal drastiske tiltag til for, at Aarhus kan nå sin egen målsætning om at være CO2-neutral i 2030.

Det siger Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus, til Århus Stiftstidende.

Han foreslår, at bilerne i Aarhus så hurtigt som muligt kun kører på el. Fossildrevne køretøjer skal simpelthen forbydes, og det skal ske inden 2030, lyder det fra borgmesteren, der samtidig vil udbygge den kollektive trafik og skabe bedre forhold for cyklisterne.

"I løbet af et års tid kan vi forhåbentligt komme med en mere præcis dato for forbuddet," siger Jacob Bundsgaard, der via en borgersamling også vil inddrage byens borgere i diskussionen.

"Datoen kommer også an på, hvilke alternativer man kan stille op, for vi har stadigvæk brug for at kunne bevæge os til og fra den centrale del af Aarhus og rundt i midtbyen," siger borgmesteren til Århus Stiftstidende.

Hybrid-bilerne vil han i første omgang ikke medtage i forbuddet:

"Dem betragter jeg som en overgangsteknologi. Det kan være, der skal være en lidt længere årrække, hvor man må køre med hybridbiler, men så skal de også forbydes," siger borgmesteren til Århus Stiftstidende.

Bilejernes forening FDM kalder forslaget urealistisk at nå inden for den nærmeste fremtid:

"Selv de mest positive prognoser siger, at kun en tredjedel af danskerne vil køre i en elbil i 2030. Hvis det er virkeligheden, at to-tredjedele af befolkningen ikke kan køre ind i Aarhus, hvad er det så, man politisk vil fremme?" spørger Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM i Aarhus Stiftstidende.

Men Jacob Bundsgaard mener ifølge avisen, at udviklingen af elbiler til et bredere segment af befolkningen er forholdsvis nært forestående. Og det skal så sammen med andre transportmidler være drivkraften i Aarhus Kommune.

Læs også:
Stor kommune lukker ned for fossile investeringer

Sidst opdateret: 15/03/2023 - 08:42

Emner: Aarhus Kommune, Byudvikling

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]