Regeringens intention om at få udfaset naturgas senest i 2028 er rigtig god. Og det er også prisværdigt, at regeringen vil firdoble produktionen af strøm fra landvindmøller og solcelleparker. Men det sker ikke uden, at regeringen giver nogle indrømmelser til kommunerne og måske endda sluger nogle kameler.

Sådan lyder det fra formanden fra KL's Klima- og Miljøudvalg, borgmester Birgit Stenbak Hansen (S), og fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem Steffen Husted Damsgaard.

Deres krav kommer på baggrund af regeringens udmelding tirsdag i 'Danmark kan mere II' om at sætte gevaldigt fut i forsyningen til danskerne med vedvarende energi.

Regeringen vil have udbygget fjernvarmenettet hurtigt og i sådan en grad, at ingen danske husholdninger i 2028 længere har brug for naturgas til opvarmning. Deres opvarmning skal i stedet foregå via fjernvarme, varmepumper eller andre energikilder.

Regeringen lægger op til, at allerede inden udgangen af i år - altså i løbet af ca. 250 dage - så skal alle kommuner sende et brev ud til eksisterende naturgaskunder om, hvad deres mulighed for opvarmning er fremover.

Normalt tager planlægning og udbygning af fjernvarme lang tid. Så er det overhovedet realistisk, at kommunerne kan komme med en udmelding til brugerne af naturgas allerede i år?

Det spørger NB-Kommune KL-udvalgsformand Birgit S. Hansen om, og hun svarer:

"Om det er realistisk eller ej med at udsende et brev i år, det afhænger helt af, hvilken aftale, vi kan få med regeringen. Nu har de ligesom bestilt 'musikken'. Men vi mangler at få svar på, hvem der betaler for musikken, og hvordan det skal foregå."

Hun gør opmærksom, at kommunerne har en række ønsker, for at man kan levere fjernvarmeforsyning i det forholdsvis høje tempo, som regeringen ønsker det.

"Normalt siger man, at bare det at planlægge og få godkendt en udbygning af fjernvarmenettet tager cirka halvandet år. En ekspert anslår, at den proces kan presses ned på fem måneder. Så her får vi brug for regeringens hjælp til at få procedurerne kortet af," siger Birgit S. Hansen til NB-Kommune og fortsætter:

"Derudover mener vi i KL, at udgangspunktet for udbredelsen af fjernvarmen bør være et 'automatisk ja'. Det vil sige, at medmindre en husstand aktivt frabeder sig fjernevarme, så får man det. Som det er nu, hvor man aktivt skal sige ja til fjernvarmetilslutning, risikerer kommunerne, at man ikke får den kritiske masse, der skal til, for at gøre fjernevarmen-udbygningen økonomisk rentabel."

Regeringen skriver i 'Danmark kan mere II':

"Det er regeringens ambition, at de sidste fjernvarmeprojekter er afsluttet i 2028. Det er fjernvarmeselskabet, der udarbejder forslag til udrulning af fjernvarme. Forslaget skal godkendes i kommunen, hvorefter husejerne giver tilsagn om tilslutning. Regeringen vil gøre det mere enkelt for fjernvarmeselskaber og kommuner."

Ifølge Birgit S. Hansen kan formuleringen "hvorefter husejerne giver tilsagn om tilslutning" i regeringens udspil godt udlægges som et accept af KL-ønsket om et 'automatisk ja.' Men altså ikke accept af, at fjernvarme skal være obligatorisk at tilslutte sig der, hvor fjernvarmen kommer.

Affald er et varmt emne

KL-udvalgsformanden fremhæver også, at der skal være "noget energi at distribuere i de fjernvarmerør".

"Regeringen er meget opsat på at få stoppet afbrændingen af affald i forbrændingsværkerne. Og målet kan vi kun tilslutte os. Men der bliver bruge for en længere udfasning af affalds-afbrændingen end hidtil planlagt."

"Ellers risikerer vi at komme til at stå i den paradoksale situation, at vi har fået lagt en masse fjernvarmerør, men vi har ikke nok energi at sende ud i dem," siger Birgit S. Hansen.

KL har i lang tid protesteret mod, at regeringen vil liberalisere forbrændingsværkerne. Altså overlade dem til det private marked.

"Vi mener, at vi gør det ganske godt i kommunerne med driften af forbrændingsværkerne, og at netop kommunernes indflydelse på dem sikrer, at der bliver tænkt i helheder. Så liberaliseringen af forbrændingsværkerne, bør regeringen og dens forligspartier pille af dagsordenen nu, så vi kan få gennemført den grønne omstilling så hurtigt, som regeringen nu lægger op til," siger Birgit S. Hansen.

- Men EU presser på for liberalisering af forbrændingsværkerne?

"Ja, men på det her punkt, bør regeringen jo så udfordre EU."

Mere lokkemad til landdistrikter

Regeringen lægger op til, at produktionen af grøn strøm fra landvindmøller og solcelleparker skal være firdoblet i 2030 i forhold til nu. Og regeringen stiller i udsigt, at man i lovgivningen vil gøre det nemmere for kommunerne at planlægge og godkende brug af jord til det.

Men for at få beboere i landdistrikterne til at acceptere endnu flere vindmøller og solcelleparker, så skal der mere lokkemad til end i dag. Det fastslår formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen H. Damsgaard.

"Vi balancerer på en knivsæg her i forhold til at fremme den grønne omstilling og så det at få borgernes accept i lokalområderne af vindmøller og solcelleparker. Og hvis regeringen skal lykkes med den kraftige opskalering - altså en firdobling, som den lægger op til med grøn strøm - så skal der en række tiltag til," siger Steffen Damsgaard til NB-Kommune.

I Landdistrikternes Fællesråd har man nogle bud til regeringen på, hvad der skal til for at mindske modstanden mod flere landvindmøller og solcelleparker.

"Vi mener, at der åbnes op for større lokalt medejerskab. Altså sådan, at når vinden blæser eller solen skinner, så kan der også rulle lidt klingende mønt ind hos de mennesker, som bor tæt på vindmøller eller solcelleparker," siger Steffen H. Damsgaard og fortsætter:

"Der skal åbnes op for, at man lave boligomplaceringer. Altså at Planloven ændres, så folk kan bygge nyt på bar mark i nærheden af deres hidtidige bopæl, hvis de bliver alt for generet af vindmøller eller solcelleparker."

"Derudover bør der også arbejdes mere med at sikre, at investeringer i vedvarende energi kaster flere arbejdspladser af sig lokalt. Altså for eksempel, at man opfører Power to X-anlæg i de lokalområder, hvor strømmen bliver genereret - eller hvor den kommer i land fra havvindmølleparker."