Det giver ifølge flere økonomer god mening, at kommunerne skal indstille sig på en nedskæring af anlægsrammen i de kommende økonomiforhandlinger. Det fortæller flere økonomer til NB-Økonomi i lyset af regeringens nye klimaudspil, hvor de ønsker at investere massivt i den grønne omstilling.

"Det ser dystert ud, hvad angår anlægsrammen," siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, til NB-Økonomi. "For uanset hvad. Grøn omstilling er i hvert fald ikke noget, der sætter mindre tryk på økonomien. Det kommer jo oven i alle de andre ting, som regeringen også gerne vil."

Den konklusion er man enig i Dansk Erhverv.

"Det er en politisk prioritering, at nu vil man accelerere den grønne omstilling. Det vil så betyde, at det er her, man skal prioritere flere ressourcer den kommende tid. Det kan man ikke gøre, uden at der så også er besparelser andre steder", mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Finansminister Nicolai Wammen (S) varslede da også til dagens klimaudspil tirsdag, at kommunerne skal hjælpe med den grønne omstilling. Det kan for eksempel være ved at udskyde anlægsprojekter til senere, da klimaet og krigen i Ukraine har førsteprioritet for regeringen.

Klimainvesteringer er blot endnu et søm til anlægsrammens kiste

Økonomer i både Danske Bank, Dansk Industri og Dansk Erhverv fremhæver, at det ikke er investeringer i klima, der i sig selv vil presse de kommende muligheder for at bygge i kommunerne de kommende år. Klimainvesteringer kan dog være den berømte dråbe, der får vandstanden i økonomien til at flyde over.

Byggeindustrien og dansk økonomi har generelt i løbet af 2021 været under pres med manglende hænder og stigende priser. Dertil kommer regeringens ønske om at hæve forsvarsbudgettet og den stigende inflation på grund af energipriser samt de store flygtningestrømme. Det sætter alt sammen pres på både priser og manglende arbejdskraft.

"Hvis man så går ind og laver meget store offentlige investeringer, som trækker på både materialer og arbejdskraft på byggesektoren, så risikerer vi simpelthen, at få bægeret til at flyde over og udløse en alvorlig overophedning, som spreder sig til resten af økonomien, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

I Dansk Industri glæder man sig over regeringens klimaudspil, som de kalder både ambitiøs og visionær. Men de er ligesom Dansk Erhverv og Danske Bank bekymret for økonomien generelt.

For samtidig med, at der er politiske ønsker på klimaområdet, stigende forsvarsbudget, så har regeringen også lanceret en varmecheck og ytret ønske om en ældrecheck, som vil pumpe flere penge ud i en allerede overophedet økonomi.

"Summen af ønsker er rigtig rigtig stor, i en situation, hvor der ikke er behov og plads til ufinansierede ønsker. Det viser ret tydeligt, at så skal der jo skæres ned på nogle anlægsrammer, hvis det her det skal hænge sammen," siger Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri. "Med mindre man er meget ambitiøs med at få skaffet nogle hoveder og hænder til at løfte de her opgaver eller til at finde finansiering til et nyt grønt råderum."

Morten Granzau Nielsen understreger, at det er svært at sige meget om udspillets betydning endnu, da regeringen ikke har fremlagt finansiering til klimaudspillet.

"Der er ikke rigtig nogen detaljer. Det er nærmest blottet for tal, så det er svært at sige noget om det især på den korte bane," siger Morten Granzau Nielsen.

Tre muligheder for at finansiere klimaudspillet

Da regeringen ikke har anvist hverken finansiering, eller hvor de mange hænder til deres klimavision skal komme fra, så peger økonomerne i stedet på, hvordan man ville kunne finansiere det. Men det kræver benhårde politiske prioriteringer, hvad man vælger.

Ifølge Las Olsen fra Dansk Bank, så er der tre muligheder.

"Man kan spare et andet sted. Det er traditionelt svært, men det er selvfølgelig ikke umuligt. Man kan sætte skatterne op og betale et klima bidrag. Hvis man gerne vil prioritere klima op, så kunne man så prioritere noget anden ned inden for den offentlige sektor," siger Las Olsen. "Det tredje man kan gøre er, at gennemføre den grønne omstilling på en måde, der ikke koster staten penge."

Til det sidste peger han på en grøn skattereform, hvor man indfører en CO2-afgift, som kan finansiere den grønne omstilling. Det vil motivere virksomhederne til at foretage de grønne investeringer, så det er dem, der foretager investeringerne og ikke staten.

Derudover vil det skaffe staten en indtægtskilde, som de så kan bruge på enten skattelettelser andre steder eller klimainvesteringer.

Når alt det er sagt, så kommer man ikke uden om, at den grønne omstilling vil presse velfærden og anlæg ude i kommunerne, mener Las Olsen.

"Der er helt klart ikke plads til, at man bruger væsentlig flere penge på skoler og plejehjem på et tidspunkt, hvor der er så mange ting, man også gerne vil," siger han. "Den grønne omstilling i sig selv, der kan være plusser og minusser, men alt i alt, kommer man nok ikke uden om, at det vil lægge beslag på nogle ressourcer."

Det betyder dog ikke, at kommunerne slet ikke vil få ting at se til, når det drejer sig om at omlægge til den grønne omstilling. Tværtimod.

NB-Kommune har gennemgået regeringens forventninger til kommunernes grønne indsats.